...AND YOU WILL KNOW US BY THE TRAIL OF DEAD (US)

lørdag 04.07.09 - 14:30 - Odeon

Forestil dig Sonic Youth, hvis de havde taget en lektion i lange, episke forløb hos symfonisk orienterede briter som Yes eller Queen. Et sted midt i dette umulige scenarie står …And You Will Know Us by the Trail of Dead og skruer op for deres forstærkere.

Bandet skabte en af indie-rockens sande milepæle med guitarbrølet Source Tags and Codes. Siden har de givet den som en amerikansk pendant til Muse med højt til stukloftet og fuldt blus på alle kedler. Seneste album Century of Self er blevet udråbt som en tilbagevenden til bandets oprindelige storform: en generobring af den episke støjrocks guldtrone.

Links
Tilbage
...AND YOU WILL KNOW US BY THE TRAIL OF DEAD
Episk støjrock i bredformat.
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.