CÉU (BRA)

torsdag 01.07.10 - 22:45 - Cosmopol

Astrud Gilberto, Eurykah Badu og Lauryn Hill, gør plads til Céu.

Den smukke, 30-årige sangerinde med den fløjlsbløde stemme har taget et internationalt publikum med storm. Faktisk er ingen brasiliansk kunstner nået så langt som Céu på den amerikanske Billboard-hitliste siden Astrud Gilberto og ”The Girl from Ipanema”.

Céu står klar med en række mere tidssvarende kendingsmelodier til det store land.  Hendes popmusik trækker både på salsa, bossanova og hiphop i et varmt og sofistikeret miks.

Byd en kronprinsesse af solskinsmættet popmusik velkommen i det høje nord. Næste gang hun er på disse breddegrader, kan hun meget vel have sluttet sig til dronningerækken.

Urban Jungle / import

Køb musik


Links
Tilbage
CÉU
Samba-vellyd fra det 21. århundredes São Paolo.
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.