CONVERGE (US)

søndag 04.07.10 - 13:00 - Odeon

Metalscenen i dag er fuld af grænsekrydsere og uortodokse sjæle. Få af dem har dog været i gang lige så længe som Converge, der har skræmt og fascineret et voksende publikum siden 1990.

Den amerikanske kvartets udgangspunkt er det forpinte primatbrøl hos Black Flag, men de har taget den klassiske hardcorepunk og raffineret udtrykket ved at føje math-rock og ekstremmetal til ligningen.

Den tunge og afstraffende musik bliver således aldrig ensidig eller primitiv. Tværtimod mærker man en kirurgisk omhu i bandets næsten sadistisk nærgående blanding af aggression og præcision.

Køb musik


Links
Tilbage
CONVERGE
Svidende hardcore-metal - foto: Matt Miller
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.