EAGLES OF DEATH METAL (US)

søndag 05.07.09 - 17:00 - Orange

Så er det på med den hvide undertrøje og ind i kampen. Eagles of Death Metal lander snart på vores breddegrader, og som altid medfølger lugten af barbersprit, løstsiddende hormoner og iskolde vodkasjusser.

Seneste skud i ørnenes kanon, Heart On, beholder den lumre stil fra de første to udspil. Jesse Hughes fortsætter ufortrødent den svedglinsende og uopdragne 70’er-boogierock, hvor The Rolling Stones, AC/DC og ZZ Top er husguderne. Derudover ejer han naturligvis et af rockhistoriens flotteste cykelstyrsoverskæg.

Et godt guitarriff, et par Ray-Ban-solbriller – og så ellers af sted. Eagles of Death Metal garanterer badass festrock på allerhøjeste niveau.

Links
Tilbage
EAGLES OF DEATH METAL
Sjofel rock på højniveau.
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.