FAITH NO MORE (US)

fredag 03.07.09 - 17:00 - Orange

Episk. Få andre ord beskriver Faith No More lige så godt. Med giganthittet ”Epic” vandt det californiske undergrundsband et følge, der ellers kun var kollegaer som Metallica og Red Hot Chili Peppers forundt.

Opturen fortsatte med albummet Angel Dust, hvor bandet perfektionerede foreningen af rap-metal og symfonisk pragt. Faith No More besluttede sig for at stoppe i 1998. På dette tidspunkt var deres centrale plads i rockens blå bog åbenbar for enhver, og de utallige sideprojekter havde fået en stadigt højere stjerne hos flere af medlemmerne.

Godt 10 år frem melder kammeraterne klar på ny, og de lover entusiasme og kløe i fingrene nok til måske endda at overgå fortidens bedrifter. Efter 11 års ventepause får gamle og nye fans endelig chancen for at opleve Faith No Mores på en gang bizarre og skamløst poppede synth-metal.

Links
Tilbage
FAITH NO MORE
Legendarisk synth-marineret rap-metal.
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.