FEVER RAY (S)

lørdag 04.07.09 - 00:00 - Arena

Du kender hende som den ene halvdel af The Knife, søskendeduoen med ”Heartbeats” og de uhyggelige, langnæsede masker.

Karin Dreijer Andersson tog på barselsorlov i 2007, men sangene ville ikke holde op med at melde sig i hendes sind. Fever Ray blev resultatet.

Selvom projektet blev til under lykkelige omstændigheder, er det ganske svært at høre. Du vil genkende den samme hjemsøgte og midnatssorte electronica, som især prægede The Knifes Silent Shout. Flere steder hos Fever Ray vælger Dreijer Andersson dog at gå ad helt anderledes, svagt belyste korridorer.

Fever Ray er en kompromisløs kunstners vandring dybere ind i musikkens mørke centrum. For electro-fans, der hverken lider af angst for mørket eller musikalsk stivsind.

Musikalsk visualisering

Rabid / Bonnier Amigo

Links
Tilbage
FEVER RAY
Uhyggelig natte-electro.
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.