FLEET FOXES (US)fredag 03.07.09 - 15:00 - Arena Sandhed, skønhed, kærlighed. Fleet Foxes lyder, som om de har ubesværet adgang til alle de klassiske dyder – og deres akustiske folkpop burde kunne give selv den mest hårdhjertede tilskuer troen på, at disse begreber faktisk findes. Fleet Foxes er fuld af rumklangssvøbte, Beach Boys-agtige vokalharmonier, som bandet kombinerer med rustik folk fra lang tid før, verden gik af lave. En naturforelskelse slår som en blid bølge gennem bandets sange, der ikke ville have virket synderligt malplacerede på en af Woodstocks scener i 1969. Så smukt, rent og ukorrumperet kan man synge og akkompagnere hinanden, selv i det Herrens år 2009. Links Tilbage | ![]() Idyllisk pop for akustisk guitar og flerstemmigt kor - foto: David Belisle |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.


