JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN (N)

Skandinaver som svenske Håkan Hellström og danske Magtens Korridorer har allerede skrevet mange mindeværdige sange om hverdagslivet, som det tager sig ud i de forfrosne velfærdsstater heroppe nordpå.

Med John Olav Nilsen har Norge – og hele Norden – fået endnu en stor sangskriver, der forstår at behandle de nære emner i en dejligt ligefrem og melodiøs rock.

At skrive enkle sange med universel appel er en misundelsesværdig kunst, som der altid vil være forespørgsel på. I alle postnumre og alle temperaturer.

John Olav Nilsen kan ende med at gøre for Bergen, hvad Bruce Springsteen har gjort for New Jersey.

Tilbage
JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN
Livsbekræftende rock fra det regnfulde Bergen.
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.