Leave No Trace

Tænker du i kreative bæredygtige løsninger, og vil du sætte dagsordenen for fremtidens festival uden at gå på kompromis med festen? Så bo i Leave No Trace på Roskilde Festival

Leave No Trace
SCROLL NED

Leave No Trace

Leave No Trace er et lille område, hvor de forskellige camps er engagerede i fællesskabet og er med til at skabe sjove, innovative og ambitiøse events og tiltag i løbet af ugen, som på mange forskellige måder gør det til en særlig oplevelse at bo lige præcis i Leave No Trace.

Området ligger i East og har eksisteret siden 2018.

Sidste år inviterede Camp Sang-Shot-Skov for eksempel til karaoke-indsamling for Verdens Skove. Camp T’s Telt Service har siden 2018 samlet brugte telte ind, som de reparerer og sælger igen, og Camp NO-BUTTS havde lommeaskebægere med til alle deres naboer. Der er med andre ord plads til forskellighed, så længe det drejer sig om bæredygtighed og fællesskab.

Leave No Trace

  • Beliggenhed: East (se kort)
  • Clean camping? Ja
  • Silent camping? Nej
  • Ansøgningsfrist: 30. marts 23:59
  • Åbningsdato: Lørdag 29. juni 16:00
  • Spørgsmål? Kontakt: leavenotrace@roskilde-festival.dk eller tjek vores Instagram- og Facebook-sider.

For at få en reserveret plads i Leave No Trace skal du og din lejr udfylde ansøgningsformularen. I ansøgningen bliver I guidet til at beskrive jeres bæredygtige idé eller initiativ. De præcise krav for at få en plads i området kan ses i årets ansøgning.

Sammen gør vi Roskilde grønnere

Når vi bor sammen på Roskilde Festival, skal vi sammen holde vores fællesskab fantastisk. Det betyder også, at vi skal belaste vores fine festivalplads mindst muligt. Vi vil gøre op med engangsforbrug og brug-og-smid-væk-kultur. Jordens grønne fremtid er nemlig vores fælles ansvar og opgave.   

Når du aktivt reducerer, sorterer og genbruger før, under og efter Roskilde Festival, gør du én kæmpe forskel. 

  • Reducér betyder, at du medbringer så lidt som muligt hjemmefra. 
  • Sortér betyder, at du er med til at holde festivalen ren ved at sortere dit affald.  
  • Genbrug betyder, at du tager dine ting med hjem og bruger dem igen.