Tenthouse

Til dig, der vil have lidt mere end bare et almindeligt telt

SCROLL NED

Tenthouse – UDSOLGT

Som navnet antyder, er Tenthouse en perfekt blanding af et telt og et hus. Det har et rigtigt gulv hævet over jorden og indeholder en madras til to personer (200 x 135 cm), en opbevaringsboks (som kan låses, hvis du medbringer din egen lås), lys og en stikkontakt med 230 V.

OBS: Stikkontakten må kun bruges til tilslutning af opladere til computere og mobiltelefoner. Du må ikke trække strøm til fx elkedel, føntørrer m.m. 

Bemærk, at opsætning af pavillon er ikke tilladt i Tenthouse-området. 

Tenthouse-depositum

Når du køber Tenthouse, skal du betale et depositum på 400 kroner. Depositummet bliver refunderet, når du forlader festivalen og får godkendt aflevering af Tenthouse. Det sker ved henvendelse hos en campingvært i området. Dit Tenthouse og dit område skal være lige så ryddet, som da du ankom.

Køb sammen, camp sammen  

Når du køber Tenthouse, får du tildelt en plads, som du får besked om mindst én uge før festivalen. 

Hvis du og dine venner vil campere tæt på hinanden, skal I købe jeres Tenthouse som del af samme bestilling.

Hvis det ikke er muligt, skal I samle jeres bestillinger og udfylde Camp Together-formularen (fra 31. januar kl. 11.00 og inden 31. maj kl. 23.59) hvor I angiver jeres navne, e-mails og billetternes ordrenumre. Så gør vi hvad vi kan for at hjælpe.

Adgang til området  

Du behøver ikke et særligt armbånd for at få adgang til området. Alle med et normalt festivalarmbånd har adgang, men området og badefaciliteter er reserveret til dig hele ugen.

Sammen gør vi Roskilde grønnere

Når vi bor sammen på Roskilde Festival, skal vi sammen holde vores fællesskab fantastisk. Det betyder også, at vi skal belaste vores fine festivalplads mindst muligt. Vi vil gøre op med engangsforbrug og brug-og-smid-væk-kultur. Jordens grønne fremtid er nemlig vores fælles ansvar og opgave.   

Når du aktivt reducerer, sorterer og genbruger før, under og efter Roskilde Festival, gør du én kæmpe forskel. 

  • Reducér betyder, at du medbringer så lidt som muligt hjemmefra. 
  • Sortér betyder, at du er med til at holde festivalen ren ved at sortere dit affald.  
  • Genbrug betyder, at du tager dine ting med hjem og bruger dem igen.