PRAKTISK INFO

Udover almindelig camping (som er inkluderet i partoutbilletten) tilbyder vi også en række Special Camping-produkter.

Salget af alle Special Camping-produkter starter i 2019


Der er også mulighed for at blive en del af særlige publikumsdrevne fællesskaber, hvor du selv kan være med til at bestemme, hvordan området skal se ud. Tilmeldingen til disse åbner også i 2019.

Læs mere
Partoutbillet


Billet til hele festivalen fra lørdag d. 29. juni til søndag d. 7. juli kl. 14:00, hvor campingpladsen lukker. Pris: 2100 DKK ekskl. gebyr. Musikprogrammet løber over de fire sidste dage af festivalen, fra 3. juli til 6. juli.

Endagsbillet


Til dig der ønsker at besøge Roskilde Festival på enkelte dage. Bemærk, at programmet for 2019 vil blive offentliggjort i foråret.

Du har mulighed for at købe endagsbillet til følgende datoer: onsdag d. 3. juli., torsdag d. 4. juli, fredag d. 5. juli og lørdag d. 6. juli. Alle endagsbilletter/armbånd er gyldige fra kl. 8:00 på dagen til kl. 8:00 den følgende dag.

Et endagsarmbånd giver adgang til de samme områder som et almindeligt partoutarmbånd (campingpladsen, Indre Plads, etc.)

Du har adgang til områderne i det tidsrum, hvor armbåndet er gyldigt.

Det er ikke tilladt at opholde sig på campingpladsen eller nogle af de øvrige områder uden for armbåndets gyldighedsperiode.

Endagsbilletter:
  • Onsdag d. 3. juli: Gyldig fra 08:00 til kl. 08:00 den følgende dag. Pris: 1050 DKK* ekskl. gebyr
  • Torsdag d. 4. juli: Gyldig fra 08:00 til kl. 08:00 den følgende dag. Pris: 1050 DKK ekskl. gebyr
  • Fredag d. 5. juli: Gyldig fra 08:00 til kl. 08:00 den følgende dag. Pris: 1050 DKK ekskl. gebyr
  • Lørdag d. 6. juli: Gyldig fra 08:00 til kl. 08:00 den følgende dag. Pris: 1050 DKK ekskl. gebyr

 

*Onsdag d. 3. juli åbner Indre Plads kl. 17:00.

Husk at medbringe din billet, som du skal vise ved indgangen. Her vil den blive byttet til et armbånd.

Det er ikke muligt at købe endagsbilletter til de første fire dage af festivalen.

Smart Ticket


Med Smart Ticket kan du dele din partoutbillet op og betale den lidt ad gangen. Du kan dele betalingen op i enten 6 eller 10 dele, hvor du betaler et fast beløb hver måned. Betalingen foregår automatisk, og beløbene vil derfor blive trukket over dit betalingskort af enten 6 eller 10 omgange. Udover et enkelt tilmeldingsgebyr er der ikke inkluderet nogen ekstra gebyrer i din Smart Ticket. Og hvis du skifter mening, kan du få det hele refunderet, hvis du afbestiller din Smart Ticket inden 30. april 2019. Det lyder da ret godt, ikke?

En Smart Ticket koster det samme som en almindelig partoutbillet (2100 DKK + gebyr) men er delt op i enten 10 portioner a 210 DKK eller 6 portioner a 350 DKK plus et enkelt tilmeldingsgebyr.


Navn på billetten?


Navnet på billetten bestemmer ikke, hvem der kan indløse den.
Der er derfor ingen grund til bekymring, hvis din ven har købt din billet, eller hvis du har fået den i gave. Du kan stadig selv bruge den.

 

Du skal være fyldt 15 år for at kunne tage alene på Roskilde Festival. Husk på, at Roskilde Festival er et stort område, hvor alle fester hele tiden. Det er derfor altid en god idé, at du og dine venner bliver sammen.

Børnebilletter (10-14 år) sælges kun ved indgangen (uanset om festivalen er udsolgt eller ej). For at kunne købe en børnebillet, skal barnet have følgeskab af en voksen billetindehaver, som barnet kender. Barnets sygesikringsbevis skal kunne fremvises.

Prisen på en børnebillet (10-14 år) er 1250 DKK ekskl. gebyr for en partoutbillet og 450 DKK ekskl. gebyr for en endagsbillet.

Børn under 10 år har gratis adgang, hvis de følges med en (af barnet bekendt) voksen med gyldigt armbånd.

Unge over 15 år betaler almindelig billetpris.

Bemærk, at det i Danmark er ulovligt at servere alkohol til alle under 18 år på barer og restauranter. Supermarkeder må sælge alkohol (hvor alkoholprocenten er under 16,5) til dem, der fyldt 16 år.

Campingpladsen åbner lørdag d. 29. juni kl. 16:00 Festivalpladsen (Indre Plads) åbner onsdag d. 3. juli kl. 17:00.

Dit armbånd giver dig adgang til festivalen. Hvis dit armbånd bliver beskadiget eller går i stykker, bedes du kontakte et af vores billetkontorer, som vil vurdere din sag. Hvis dit armbånd bliver stjålet, skal du melde tyveriet til politiet og aflevere en kopi af anmeldelsen på det nærmeste billetkontor, hvor sagen vil blive vurderet. Roskilde Festival erstatter som regel ikke stjålne armbånd.

Hvis du opholder dig i festivalområdet uden et gyldigt armbånd, vil du blive pålagt at betale en bøde på 3.500 DKK. Av!

Indre Plads er lukket om natten

Når de sidste koncerter er ovre, lukker vi Indre Plads ned for natten. Det gør vi for at gøre plads til leverancer (øl, vand, mad, etc.) og for at rydde op. Vi åbner indgangene igen kl. 10 den følgende morgen.

Regler er kedelige, og vi foretrækker at have så få som muligt. Her er et par stykker, som vi beder alle deltagere om at respektere.


Undlad venligst…
  • at filme mod scenerne. Du må gerne fotografere, men slå blitzen fra.
  • at skrue for højt op for musikken på musikanlæggene (for mere om lydniveauer, se Sundhed og Sikkerhed)
  • at crowdsurfe under koncerter
  • at slå telt op på brandveje. Teltpløkker må heller ikke placeres her.
  • at lave åben ild i din camp – vi har særlige områder til madlavning
  • at medbringe generatorer
  • at medbringe byggematerialer og større møbler
  • at sætte flyers, klistermærker og andet promoveringsmateriale op.

Du må gerne medbringe…
  • almindelige letvægts campingmøbler
  • klap- og autoborde
  • små havestole og klapstole
  • liggeunderlag og luftmadrasser
  • hvide pavilloner (i målene 3 x 3 meter, til maks. 16 personer)
  • mad og drikkevarer – men kun med ind på campingpladsen. Du må tage én halvliters beholder (pantbelagt) med ind på Indre Plads. Beholderen må dog ikke være lavet af glas.

Godt at vide


Presenninger og pavilloner er praktiske og kan bidrage til den gode stemning. Men husk:

  • at en presenning kun må dække ét telt – ikke flere.
  • at maks. en tredjedel af en pavillon må være dækket af en presenning

 

Du må ikke medbringe…


Campingområderne

  • Poser og lignende med pantindsamling
  • Byggematerialer og værktøjer (uden forudgående tilladelse)
  • Møbler og lignende (undtagen letvægts campingmøbler, der kan foldes)
  • Tøj der signalerer tilhørsforhold til bander eller voldelige miljøer
  • Våben og våbenlignende effekter
  • Store musikanlæg (skal du bruge en generator for at tænde det? Hvis ja, så er det for stort!)
  • Generatorer
  • Pyroteknik
  • Cykler (gælder ikke personalet)
  • Droner (uden forudgående tilladelse fra festivalens sikkerhedsorganisation)
  • Spraymaling og permanenttusser
  • Brændstof (énliters trangia 1-flasker undtaget)

Indre Plads

  • Alle ovenstående effekter
  • Glasflasker
  • Emballage over en halv liter. Medbragt emballage skal være åben, men skruelåg må gerne blive på.
  • Cykler (uden tilladelse)
  • Musikanlæg
  • Vogne

Pitområderne ved Orange Scene og Arena

  • Alle ovenstående effekter
  • Bannere og flag
  • Store tasker
  • Glasflasker og dåser

Af hensyn til sikkerheden kan personalet vælge at indføre visitation.

Refusion kan kun ske i tilfælde af, at hele festivalen aflyses, og ikke på baggrund af kunstneraflysninger. Roskilde Festival forbeholder sig retten til at ændre i programmet.

Hvis hele festivalen aflyses, kan billetter kun refunderes til den oprindelige køber af billetterne. Roskilde Festivals billetudbyder, Ticketmaster Danmark, er ikke ansvarlig for tilbagebetaling i tilfælde af, at festivalen aflyses. Ticketmaster har intet lovforpligtende eller kommercielt ansvar hvad dette angår.

Gebyrer knyttet til handel og levering fra Ticketmaster refunderes ikke.

Du kan se dine aktuelle reservationer og køb online under ”Din profil” på Ticketmaters hjemmeside.

Fik du ikke din billet i tide?

Vi anbefaler, at du enten

  • Bliver frivillig

    Eller

  • Skriver dig på ventelisten. Det er den eneste måde, hvorpå du med sikkerhed undgår at købe falske billetter.

Kan jeg tjekke, om min billet er gyldig, hvis jeg har købt den et andet sted? (Viagogo, DBA, etc.)

Nej. Du kan kun være sikker på at få en gyldig billet, hvis du skriver dig på vores venteliste.

Kan jeg bytte min endagsbillet til en partoutbillet?

Nej. Det er ikke muligt at bytte billetter eller ændre dem til en anden slags.

Jeg har købt en billet/et produkt, som jeg ikke længere har brug for. Hvad gør jeg?

Du kan sælge dine billetter gennem Ticketmaster. Bemærk dog, at denne funktion kun er tilgængelig, når det gældende produkt er udsolgt.

Men… det ser ud som om, at der stadig er billetter tilbage hos Viagogo og andre udbydere?

Vi anbefaler på det kraftigste, at man ikke køber sine billetter gennem andre udbydere end Ticketmaster. Billetter solgt andetsteds er ofte dyrere og ikke nødvendigvis gyldige.

Andre spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål om billetter, så kontakt venligst Ticketmaster.

Har du lyst til en bestemt slags mad? Det burde ikke være noget problem på Roskilde Festival. Vi har omkring 80 forskellige madboder. Du kan til hver en tid få en snasket burger, men vi vil gerne gøre mere for at tilfredsstille dine smagsløg. Vi har en masse food events, hvor du blandt andet kan opleve, hvordan det er muligt at lave gourmetmad, eksperimenterende madlavning og mange andre ting på en festival.

Til dem der har allergier kan vi fortælle, at hver bod er pålagt at skilte med indholdet i deres mad, og de skal til hver en tid kunne redegøre for samtlige ingredienser. 90% af alle ingredienser i festivalens mad er økologiske.

Alle madboder har mindst ét vegetarisk måltid på menuen, og mange tilbyder også veganske retter.

På campingområdet sælges øl, vand, juice, vin osv., i dåser, flasker og kartoner. På Indre Plads sælges drikkevarer som regel i genanvendelige plastikkrus.  

Ølsalg


På campingområdet kan du købe drikkevarer i East City, West City og South City. I Dream City, Special Camping East og Get A Place kan du også købe øl fra trailersalg, dog kun i hele rammer.

Priser

  • Grøn Tuborg, øl, 33 cl, ramme med 24 stk.: 140 DKK + pant
  • Tuborg RÅ, øl (økologisk), 30 cl, krus: 30 DKK
  • Tuborg RÅ, øl (økologisk), 50 cl, krus: 45 DKK
  • Tuborg Classic, øl, 50 cl, dåse: 45 DKK
  • Tuborg Guld, øl, 50 cl, dåse: 45 DKK
  • Sodavand, 50 cl, flaske: 26 DKK
  • Somersby cider, dåse: 35 DKK
  • Kildevæld, 50 cl, flaske, 15 DKK
  • Red Bull, 25 cl, dåse: 25 DKK
  • Rosé-/hvidvin (økologisk), 1 liter, karton: 75 DKK
  • Spiritus i flaske med sodavand, is og krus, fra: 200 DKK

 

Du kan også prøve det store udvalg af øl i Beer Barn, tæt på Arena. På Indre Plads sælges drikkevarer fra Tuborgboderne, festivalens egne barer og udvalgte madboder. Derudover sælges øl til publikum i pitten umiddelbart foran Orange Scene.

Bemærk at det i Danmark er ulovligt at sælge alkohol til alle under 18 år.

 

Drikkevaresalg åbningstider:

 

Campingområdet

  • Lørdag d. 29. juni: 16:00-04:00
  • Søndag d. 30. juni - Fredag 5. juli: 09:00-04:00
  • Lørdag d. 6. juli: 09:00-06:00 

Indre Plads

  • Onsdag d. 3. juli: 17:00-03:00 *
  • Torsdag d. 4. juli: 10:00-04:00 * 
  • Fredag d. 5. juli: 10:00-04:00 *
  • Lørdag d. 6. juli: 10:00-04:00


*) Ved scenerne dog altid ca. 15 minutter efter sidste optrædende kunstner.

Trailersalg på campingområdet foregår hver dag mellem 10:00 og 04:00.

Drikkevarer på Indre Plads


Det er tilladt at tage et styks drikkevare (i 0,5 liters emballage) efter eget valg med ind på Indre Plads. Emballagen må ikke være af glas. Du kan tage alle typer tom emballage med ind på Indre Plads, forudsat at disse ikke er lavet af glas.

Vi gider ikke at have tom emballage liggende over det hele, vel?

 

Almindelige pantboder

De almindelige pantboder ligger i East City og Rising City og er åbne fra 10:00 til 04:00. Disse boder tager ikke imod flasker og dåser, der ikke er pantbelagte, samt kander, kandelåg eller shotrør. Derudover tager disse boder ikke imod mere end 100 enheder ad gangen. Hvis du har flere, skal du bruge Super Refund-boderne.

Super Refund-pantboder

Hvis du har meget indsamlet pant, kan du aflevere det i en af vores Super Refund-boder. Den ene er placeret ved skaterparken i West City, og den anden er placeret i East City ved indgang 6. Du skal benytte disse boder, hvis du ønsker at aflevere mere end 100 enheder (med pantmærke A, B eller C).

Her kan du også aflevere dåser, der ikke er pantbelagte. Bemærk, at tilbagebetalingen her bestemmes ud fra posens vægt, hvor satsen er 15 DKK/kg. Satsen for spiritus- og vinflasker, som ikke er pantbelagte, er 0,5 DKK per. enhed.

Pantboder på Indre Plads

Pantboderne på Indre Plads er åbne fra onsdag d. 3. juli kl. 17:00. Her kan du højest aflevere 25 enheder ad gangen, og disser boder tager ikke imod flasker og dåser, som ikke er pantbelagte. Pantboden ved Arena vil være åben som en almindelig pantbod i de første fire dage af festivalen og efter onsdag d. 3. juli kl. 17:00 følge ovenstående kriterier for pantboder på Indre Plads.

 

 

Kan jeg få en ledsager med på Roskilde Festival?

Hvis du som handicappet har brug for en ledsager, når du skal på Roskilde Festival, er der gode muligheder for at få din ledsager med. Som dokumentation for dit behov skal du kunne fremvise

Hvis du ikke har sådan et kort, men alligevel mener dig berettiget til at få en ledsager gratis med på Roskilde Festival, skal du skrive til handicapservice@roskilde-festival.dk.

Hvordan får jeg min ledsager med?

  • Hvis du er gæst, skal du købe en Disabled with Companion-billet hos Ticketmaster. De sælges både som partout-billetter og endags-billetter. Hvis du allerede har købt en almindelig billet, kan Ticketmaster hjælpe dig med at bytte den til en Disabled with Companion-billet.
  • Hvis du er frivillig, skal du kontakte din team-leder.
  • Du og din ledsager skal følges, når I kommer til Roskilde Festival.
  • Du skal kunne fremvise dokumentation for dit behov for ledsager. Enten i form af et ledsagekort eller en godkendelse fra handicapservice@roskilde-festival.dk.

Vigtigt omkring ledsagere

  • Du kan få 1 ledsager gratis med på Roskilde Festival. Ledsageren kan skiftes ud i løbet af festivalen: når din ene ledsager forlader området, kan en anden komme ind og overtage.
  • Hvis du er gæst, får både du og din ledsager almindelige publikums-armbånd. En ”Disabled with Companion”-billet giver ikke adgang til særlige områder. I skal benytte de almindelige publikums-indgange.
  • Hvis du er frivillig, får din ledsager adgang til de samme områder, som du selv har adgang til.

Praktiske forhold for handicappede

  • Vi har mange og gode handicap-toiletter på Roskilde Festival. De fleste handicap-toiletter er aflåst, så de kun kan benyttes af folk med særlige behov.
  • Ved de fleste scener er der podier, som er beregnet til folk i kørestol m.m.
  • Roskilde Festival har et camping-område, ”Handi-camp”, der er specielt indrettet til og forbeholdt gæster med særlige behov eller handicap.
  • Hvis du har spørgsmål eller særlige behov, som vi kan hjælpe med at tage hensyn til, skal du skrive til handicapservice@roskilde-festival.dk.

Udenlandske kort som accepteres på linje med danske ledsagekort

Bliv del af RF Our Way på Facebook og tag del i snakken om HandicapService, stil spørgsmål og del dine erfaringer.

Tog, shuttlebusser, delebiler, taxaer…Vi har al den information, som du har brug for, hvad enten du rejser indenfor Danmarks grænser eller er på besøg fra udlandet.

Der er mere information på vej…

Generelle parkeringsregler
  • Det er ikke tilladt at overnatte i bilen
  • Brug af åben ild, gasblus eller andre varmekilder er ikke tilladt i parkeringsområdet
  • Alle parkeringsområder er åbne døgnet rundt fra fredag d. 28. juni kl. 16:00 til søndag d. 7. juli kl. 18:00. Der er ingen overvågning i parkeringsområdet, så sørg for, at din egen forsikring kan dække eventuelle skader eller tyveri.
Betalt parkering


Hvis du har brug for at parkere tæt på festivalen, kan du købe parkeringsbilletter til East og West City.

Feeling the festival vibe from the moment you leave your city and go to Roskilde Festival – and all the way back again. That’s the Roskilde Road Trip.

Start the festival experience the second you get on the bus. Join a fantastic community whether this is your first time or you’re a Roskilde Festival veteran, the Orange Feeling will be with us all the way through.

As a Roskilde Road Trip ticket holder, you also get a super convenient reserved camping area close to the festival area together with the other Roadtrippers.

We will arrange road trips to Roskilde Festival and back from several Nordic cities and CPH Airport.

Travel details: Departure 29 June - return 7 July

More information on all Road Trips here.

If you have any questions you can contact stephanie.clemente@roskilde-festival.dk 

Agoraerne er de centrale knudepunkter på campingpladsens forskellige områder. Alle agoraerne har et centralt træfpunkt, som er markeret med et stort bogstav. Her er der også områder til madlavning, hvor det er tilladt at lave åben ild (lav mad her – ikke i din camp).

I East City, West City og South City finder du festivalens handelsgader og markedspladser. Her er der opladningsstationer til mobiltelefoner, boder med merchandise, samaritervagter, ølsalg, pantboder og madsteder. Udvalgte boder er åbne døgnet rundt fra lørdag d. 29. juni kl. 16:00 til søndag d. 7. juli kl. 04:00. Nogle få boder er åbne til kl. 14:00 på den sidste dag.

Hos Infocentret/Hittegods kan du få svar på alle dine praktiske spørgsmål omkring festivalen. Centret er placeret i South City og er åbent døgnet rundt fra lørdag d. 29. juni kl. 16:00 til søndag d. 7. juli kl. 14:00.

Du må gerne cykle rundt på campingpladsen, men det er ikke tilladt at tage cykler med ind på Indre Plads. Du kan parkere din cykel ved indgangene til East og West, samt et stykke nord for Indre Plads.

Opladning af mobiltelefoner


Du kan oplade din telefon, dit kamera og andre gadgets (op til 15 W) i garderoben på campingpladsen. Husk at medbringe din egen oplader. Søndag d. 7. juli kl. 12.00 vil alle uafhentede genstande blive afleveret til politiet.

Lad op på farten


Har du ikke lyst til at efterlade din telefon til opladning, kan du prøve Volt: en transportabel powerbank, der lader din telefon op, mens du har den i lommen. Du kan få udleveret en Volt på deres stationer, som er placeret rundt omkring på festivalpladsen.

Bilbatterier


Du kan få opladet bilbatterier og andet effektkrævende udstyr i East City, West City og campingområderne N, M og P. Her behøver du ikke at medbringe ladere.

Kolde bade er gratis og placeret ved Agora C og L. Varme bade koster 30 DKK og kan findes ved Agoraerne C, G, H, L og P, samt ved Caravan East/MC camping.

Åbningstider for varme bade

  • Lørdag d. 29. juni: 16:00 - 22:00
  • Søndag d. 30. juni - lørdag d. 6. juli: 08:00 – 22:00

Der er gratis garderobe flere steder på campingområderne. Her kan du få opbevaret jakker, tasker, telte og andre værdigenstande. Det er dog ikke muligt at få opbevaret kontanter i garderoben, og der tages ikke ansvar for kontanter, som opbevares i de afleverede genstande. Garderoberne er åbne døgnet rundt fra lørdag d. 29. juni kl. 16:00 til søndag d. 7. juli kl. 12:00. Vi tilbyder også gratis opladning af telefoner. Mere om dette under Mobiltelefoner og opladning.

Vi har et pantesystem/retursystem, som omfatter alt emballage, der sælges fra festivalens boder. Bemærk at nogle boder på Indre Plads kun tager imod op til 25 beholdere ad gangen, mens almindelige boder på campingpladsen tager op til 100. Ønsker du at aflevere flere, skal du henvende dig til nogle af de større pantboder.

Pantsatser
  • Emballage med et Roskilde Festival-pantmærke: 1 DKK
  • Emballage med pant A-mærke: 1 DKK
  • Emballage med pant B-mærke: 1,5 DKK
  • Emballage med pant C-mærke: 3 DKK
  • Dåser uden pant: 10 DKK/kg
  • Officielt shotrør: 1 DKK eller 100 DKK/kg
  • Tom øl-/sodavandskasse (dansk): 5 DKK
  • Bærehank: 1 DKK
  • Officiel juice- eller vinemballage: 1 DKK
  • Kande: 4 DKK
  • Låg til kande: 1 DKK
  • Spiritus- og vinflasker (uden pant): 0,5 DKK*

*Modtages kun i større pantboder

Vi tager også imod glasflasker og dåser, som ikke er pantbelagte. Disse beholdere skal indleveres i særlige poser, og panten bestemmes af vægten.  Poserne fås hos de større boder på campingpladsen.

Åbningstider for pantboder
  • Lørdag d. 29. juni: 18:00 – 04:00
  • Søndag d. 30. juni – lørdag d. 6. juli: 10:00-04:00*

*De tre store pantboder er åbne døgnet rundt mellem lørdag d. 29. juni kl. 16:00 og søndag d. 7. juli kl. 12:00.

I West City er der et vaskeri, hvor du kan få vasket og tørret dit beskidte tøj. Prisen for vask af 5 kg tøj inkl. tørring og pakning ved tilbagelevering er 90 DKK.

Hittegods skal straks afleveres i Infocentret/Lost & Found i South City. Hittegods kan afhentes indtil søndag d. 7. juli kl. 14:00.

Efter Roskilde Festival kan hittegods afhentes på festivalens sekretariat på Havsteensvej 11, 4000 Roskilde, mandag d. 8. juli og tirsdag d. 9. juli fra 10:00 til 18:00. Onsdag d. 10. juli vil resterende genstande blive bragt videre til hittegodskontoret ved Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde, Skovbogade 3, 4000 Roskilde. Telefon: +4546351448

Roskilde Festival har sit eget merchandise og sit eget tøjmærke. Du finder disse produkter i boder rundt omkring på festivalpladsen.

Leder du efter merchandise for de forskellige bands, kan du undersøge områderne omkring Apollo-, Avalon-, Pavilion- og Gloria-scenerne. Her er det som regel muligt at købe merchandise fra de forskellige kunstnere omkring tidspunktet, hvor de spiller. Skal kunsterne spille på Orange eller Arena, vil det være muligt at købe deres merchandise i boden i Trade Zone Central.

Roskilde Festival er kontantløs. Det betyder, at du kun kan betale med betalingskort, når du er på Roskilde Festival. Alle boder tager imod alle de store betalingskort.

Du kan købe dagligvarer i vores supermarked, som er bygget i samarbejde med Kvickly. Du finder det i Central Park. Supermarkederne tager ikke imod kontanter, men du kan betale med alle betalingskort. Der er åbent dagligt fra 07:00 til 04:00.

Frem til onsdag d. 3. juli vil der være et apotek ved samaritervagten i East City. Når Indre Plads åbner, flytter apoteket ind på selve pladsen, hvor du kan finde det ved samaritervagten vest for Orange Scene. Apoteket sælger almindelig håndkøbsmedicin, solcreme, ørepropper og kondomer. Du kan også afhente receptpligtig medicin.

Apotekets åbningstider


Samaritervagten i East City

  • Lørdag d. 29. juni: 16:00 – 22:00
  • Søndag d. 30. juni - torsdag d. 2. juli: 10:00 – 20:00

Samaritervagten vest for Orange Scene

  • Onsdag d. 3. juli: 17:00 – 00:00
  • Torsdag d. 4.juli – fredag d. 5. juli: 12:00 – 00:00
  • Lørdag d. 6. juli: 12:00 – 22:00

Det er vigtigt, at vi holder festivalen ren ved at rydde op og genbruge. For at hjælpe dig med at holde festivalen ren har vi placeret over 2.000 skraldespande i campingområdet. Vores værter i orange veste giver dig gerne en tom pose til dit affald, og de tager også gerne din fulde pose med.

Hver dag vil en parade passere igennem campingområdet for at indsamle dit affald til genbrug samt dit restaffald. Hold blot udkig efter en smilende flok iført grønne veste og kom forbi med dit affald.

På campingområdet har vi også placeret 10 genbrugspladser, hvor du kan aflevere pap, metal, glas, batterier, luftmadrasser (PVC) og restaffald. Disse kan benyttes døgnet rundt, og i dagstimerne kan du vejledning af vores ReActors iført grønne veste.

Tag dit campingudstyr med hjem efter festivalen. Alt, der efterlades, er affald og vil blive brændt.

Du kan få gratis vand fra de vandposter, som er placeret ved toiletterne på campingpladsen og Indre Plads. Under koncerter vil der blive uddelt gratis vand foran scenerne. Du kan også købe en flaske vand fra LoveSpring for 25 DKK. Alt overskud går til brøndprojekter i udviklingslande.

Du er velkommen til at tage en svømmetur i søen ved Agora K. Der er gratis adgang, så længe du ikke er beruset. Der vil være livreddere til stede. Husk, at Moder Natur ikke bryder sig om sæbe og shampoo, så brug disse i badet i stedet for i søen.

I Camping East i Agora J kan du fiske i den kunstige sø. Du er velkommen til at tage dit eget grej med, men du kan også leje det ved søen.

Vil du have Roskilde Festival på mobilen? God idé.


Med appen kan du tjekke programmet, lytte til kunstnerne gennem Spotify, vælge dine favoritter og sammensætte dit eget personlige program.

Du kan også bruge appen til at danne dig et overblik over Roskilde Festivals store udvalg af madboder og finde inspiration til, hvor dit næste måltid skal komme fra.

Fås til iOS og Android

Vores egen avis, Orange Press, udkommer dagligt. Den er gratis og kan fås søndag til lørdag der, hvor du køber din morgenmad. Og SoME? Brug hastagget #rf19 på Twitter og Instagram. Eventagget fra Instagram sender indhold til skærmene ved Orange og Arena. På Snapchat hedder vi roskildefest.

Der er Wifi-hotspots på udvalgte områder af festivalpladsen. Her kan du gå hen, når festivalappen i ny og næ skal opdateres.

Det er tilladt at tage billeder med almindelige kameraer og mobiltelefoner (uden blitz). Publikum må dog ikke optage lyd eller video til koncerter. Det er tilladt at filme og optage lyd på campingpladsen.

Din sikkerhed betyder meget for os. Vi vil gerne have, at du føler dig sikker på Roskilde Festival, så du kun skal at koncentrere dig om at have det sjovt med dine venner.

Af hensyn til sikkerheden vil vores sikkerhedsfolk derfor udføre rutinemæssig kontrol, herunder visitation.

Vil du vide mere om vores arbejde med sikkerhed og forberedelse? Se her.

Se listen over forbudte genstande nedenfor. Her kan du også læse mere om værterne og politiets tilstedeværelse på festivalen.

Der er samaritervagter (førstehjælpsstationer) i East City og West City. Der er også en på Indre Plads, lige vest for Orange Scene.

Samaritervagter åbningstider:
  • East City/Rising City døgnet rundt fra lørdag d. 29. juni kl. 16:00 til søndag d. 7. juli kl. 14:00
  • Vest for Orange Scene døgnet rundt fra onsdag d. 3. juli kl. 17:00 til søndag d. 7. juli kl. 14:00
  • Vagtlæge: East City fra mandag d. 1. juli til søndag d. 7.juli, 9:00-22:00
Psykologisk førstehjælp


Det er også muligt at få psykologisk førstehjælp hos den nærmeste samaritervagt. Festivalens Social Workers, som varetager disse opgaver, finder du både på Indre Plads og på campingområderne. Alle Social Workers er professionelle fagfolk med baggrund i pædagogik, socialvidenskab eller sundhed. De bærer alle hvide veste med bogstaverne ”Social Worker” på ryggen.

Politiet vil være til stede på festivalen, men du kan også henvende dig på politistationen på Skovbogade 3, 4000 Roskilde, eller ringe på +45114.

Ved nødstilfælde anbefaler politiet, at du bruger 112-appen, hvor din lokation kan spores. Det vil gøre det lettere for beredskabsfolkene at nå hurtigt frem til dig.

Campingområderne

  • Poser med tomme flasker og dåser
  • Byggematerialer og værktøj (udenforudgående tilladelse)
  • Møbler og lignende (undtagen letvægts campingmøbler, der kan foldes)
  • Tøj der signalerer tilhørsforhold til bander eller voldelige miljøer
  • Våben og våbenlignende genstande
  • Store musikanlæg (skal du bruge en generator for at tænde det? Hvis ja, så er det for stort!)
  • Generatorer
  • Pyroteknik
  • Droner (uden forudgående tilladelse fra festivalens sikkerhedsorganisation)
  • Spraymaling og permanenttusser
  • Brændstof (énliters trangia 1-flasker undtaget)

Indre Plads

  • Alle ovenstående effekter
  • Glasflasker
  • Emballage over en halv liter. Medbragt emballage skal være åben, men skruelåg må gerne blive på.
  • Cykler (uden tilladelse)
  • Musikanlæg
  • Vogne

Pitområderne ved Orange Scene og Arena

  • Alle ovenstående effekter
  • Bannere og flag (må gerne haves udenfor pitten)
  • Store tasker
  • Glasflasker og dåser

Af hensyn til sikkerheden vil sikkerhedsfolkene udføre visitation

Vi opfordrer alle deltagere til at downloade 112-appen. Med den kan du både tilkalde hjælp og bruge din lokation til at sikre, at hjælpen når hurtigere frem.

Hittegods skal straks afleveres i Informationscentret/Lost & Found ved Apollo/Countdown. Hittegods kan afhentes indtil søndag d. 7. juli kl. 12:00.

Efter Roskilde Festival kan hittegods afhentes på festivalens sekretariat på Havsteensvej 11, 4000 Roskilde, mandag d. 8. juli og tirsdag d. 9. juli fra 10:00-18:00. Onsdag d. 10. juli vil resterende genstande blive afleveret til hittegodskontoret ved Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde, Skovbogade 3, 4000 Roskilde. Telefon: +4546351448

Vi har udarbejdet en lydpolitik, der skal sikre en behagelig og acceptabel oplevelse for både festivalens gæster, de ansatte og naboer til festivalen.

Vi har også en lydpolitik for campingpladsen, hvor mange medbringer store, hjemmebyggede musikanlæg. Vi beder alle om at tage hensyn til deres naboer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din musik er for høj, så spørg din nabo, om lydniveauet påvirker deres festivaloplevelse negativt. Gensidig respekt er bare én af de ting, der gør Roskilde Festival til noget særligt.

Vær opmærksom på, at du skal have nemt ved at transportere dit musikanlæg ind på campingpladsen. Hvis du skal bruge motorkraft for at gøre det, er anlægget for stort. Anlæg, der indbygget i køretøjer, hører hjemme i Caravan Camping. Læs mere om dette under Camping.

Søndag til onsdag 00:00-08:00: maks. 84 dB

Søndag til onsdag 08:01-23:59: maks. 94 dB

Torsdag til søndag 04:00-08:00: maks. 84 dB

Torsdag til søndag 08:01-03:59: maks. 94 dB

Undskyld, at vi har så mange regler – men det er vigtigt at opføre sig ordentligt, og nogle gange er regler bare nødvendige.

I samarbejde med Sundhedsstyrelsen har vi lanceret Music Against Drugs-kampagnen. Det har vi gjort for at understrege, at spillesteder og festivaler er imod narkotika, og at vi ønsker at støtte unge mennesker, der siger nej til stoffer i vores miljø.

Det er vores holdning, at musik og narkotika ikke hører sammen, og at brugen af stoffer er en dårlig idé, da det både er ulovligt og farligt.

Hvert år går festivalens deltagere glip af en masse musik, fordi de er påvirkede af enten narkotika eller alkohol – og det synes vi er en skam. Musik er i sig selv en fantastisk stimulans. Musik bringer os sammen, skaber fantastiske oplevelser og efterlader vedvarende indtryk. Musik har evnen til at skabe en euforisk atmosfære, som du ikke oplever, hvis du er påvirket af narkotika. De fleste rusmidler gør dig sløv, og din hjerne vil derfor ikke kunne opfange alle nuancerne i musikken.