172 navne på musikprogrammet. Kunstnere, talere, forfatter, graffitikunstnere, arkitekter. Roskilde Festival er et overflødighedshorn af oplevelser og eventyr. Fra hovednavne til vækstlaget, fra festerne til de intime øjeblikke, fra eksperimenterne til de store fællesskaber.

Programmet sammensættes af en musikgruppe og kuratorer sammen med en række partnere.

Men hvad er særligt ved Roskilde Festival 2019? Hvad er nyt, hvad er anderledes, og hvad er særligt interessant?

Programansvarlig Anders Wahrén og kunstansvarlig Signe Brink svarer på alle spørgsmålene i dette interview.

Hvordan vil I beskrive dette års program?


Anders Wahrén
: “Vi har mange unge hovednavne, vi har det mest mangfoldige og måske bedste vækstlagsprogram nogensinde – på tværs af musik, kunst og aktivisme – og så synes jeg, vi går i takt med de bevægelser og strømninger, der er blandt vores meget dedikerede unge deltagere. Jeg bliver stolt, når vi kan tiltrække kunstnere, som har noget på hjerte, ud over at underholde. Der er rigtig meget på plakaten, som ikke fungerer på en hvilken som helst festival, men som virker indlysende, når man ser det på Roskilde Festival.”

Signe Brink: “Vi har et program, der er både sjovt og alvorligt, med store kunstnere og dugfriske kunstnere i alle stilarter og kunstformer. I år har vi et særligt fokus på solidaritet, og hvad det betyder i 2019. Det er et tema, der går igen i store dele af programmet.”

Hvorfor har I valgt at fokusere på solidaritet?


Signe Brink: “Vi ser både kunstneriske tendenser og aktivistiske bevægelser, og det er de unge generationer, der går forrest. Vi ser fællesskaber, der er kritiske over for meget af det, der sker omkring os i dag, for eksempel miljøet og præstationskrav, som unge er udsat for. Der er mange åbenlyse paralleller til 60’erne og 70’erne, men der er også nye fortolkninger og kunstformer, som afspejler et nyt blik på solidaritet.”

Kan du give os nogle eksempler fra programmet?


Signe Brink: “Den danske kunstner Hannah Tocicki Anbert inviterer festivalgæsterne med på et stilhedsoptog i uproduktivitetens navn. Det handler om at være med helt uden krav, en slags modvægt til alt det, man skal leve op til i samfundet i dag. Eller den schweiziske kunstner Claudia Comte med sin store skulptur ME WE, som på en ret enkel måde får folk til at tænke over deres egen plads i fællesskabet. Det handler om solidaritet for og med de unge, og selv det træ, som hun bruger, er blevet fældet på en bæredygtig måde og med tanke på, hvordan det kan blive genbrugt.”

Anders Wahrén: “Silvana Imam er et interessant eksempel fra musikprogrammet. Hun er en meget aktivistisk feminist, hun er immigrant, og så er hun først og fremmest en rollemodel. Hun åbner Orange Scene, hvilket giver en masse opmærksomhed, som hun har valgt at dele med omkring 10 andre vækstlagsnavne fra den nordiske hiphop-scene. Det er en form for kunstnersolidaritet, som ikke blot er smuk, men som vi også ser oftere og oftere.”

Hvad adskiller sig ellers fra sidste år?


Anders Wahrén: “Det er slående, hvor mange kunstnere der prøver sig med nye formater, eksperimenterer med nye udtryksformer. Vi ser det hos større navne som Christine and the Queens og hendes fokus på performance og dans. Eller Rosalía og hendes baggrund i flamenco. Danske Baby In Vain forbereder også et særligt show med Den Kongelige Ballet, så de sammen med en koreograf kan lave et støjrock-show på en helt ny måde.”

Hvad sker der øverst på plakaten?


Anders Wahrén: “Vi ved, at de kommer til at levere fantastiske shows, men jeg tror, at der er mange, der ikke ved, hvor bevidste de er om deres omgivelser. En kunstner som Janelle Monáe udfordrer sociale og seksuelle normer i samfundet, og hun hjælper nye talenter med sit Wondaland Arts Society, hvor hun blandt andet inviterer unge musikere og aktivister ind. Da hun spillede Roskilde første gang, kaldte hun det den mest fantastiske koncert, hun nogensinde havde spillet, og vi er meget begejstrede for, at hun er tilbage.”

Signe, hvad er det første, du skal se fra kunst- og aktivismeprogrammet?


Signe Brink: “Hvor skal jeg næsten begynde?! Jeg er meget spændt på Søren Aagaards post-apokalyptiske food truck og på at se japanske Tomoko Sauvage lave vandskåle om til instrumenter og på den måde få lyd ud af vand. Jeg er også stolt over, at CERN og Niels Bohr Institutet på festivalen for første gang.”

Hvordan passer CERN ind sammen med resten af programmet?


Signe Brink: “Aktivisme er mange ting, og viden og videnskab er en vigtig del af det. Det betyder meget for os at have debatter og diskussioner på Roskilde Festival. Vi har hvert år 130.000 deltagere fra hele verden med forskellige synspunkter. I stedet for at fortælle dem, hvad vi synes, er vi mere interesserede i at tilbyde forskellige perspektiver på verden. CERN og Niels Bohr Institutet kommer til at have debatter om energikilder, de kommer til at have workshops, som skal give os en bedre forståelse for natur og energi og meget mere.”

Anders Wahrén: “Vi er generelt ikke interesserede i at være et ekkokammer. Vi behøver ikke fortælle festivalgæsterne, hvad der er rigtigt og forkert.”

Kan du uddybe det?


Anders Wahrén: “Det er en generel holdning, men det er ekstra vigtigt i 2019. Bare tænk på algoritmerne på sociale medier og streamingtjenester. Selvom de hjælper dig med at finde dét, der er vigtigst for dig, er der en risiko for, at du ikke kommer til at udvide din horisont eller opdage noget, der virkelig er nyt og anderledes. Det er faktisk én af grundene til, at vi har så mange forskellige genrer på vores scener, så folk bevæger sig rundt og får forskellige oplevelser og støder på koncerter, som de ikke vidste noget om i stedet for at blive foran samme scene en hel dag.”

Apropos forskellige scener, er der noget særligt at lægge mærke til i år?


Signe Brink: “Ud over at Avalon flytter til øst for Orange Scene, har vi en ny konstruktion, som vi kalder Ambereum. Der kommer til at være performance, koncerter og generelt bare mulighed for at sidde og slappe af, måske fordybe sig lidt. Her kommer vi også til at have vores Sensorium med et interaktivt duftmuseum, en detox med blomster for de tømmermændsramte, en vandseng hvor man kan se fisk formere sig og meget mere. Om natten kommer der til at være DJ’s og techno raves i det nye Ambereum.”

Hvor kan man ellers finde en god fest?


Anders Wahrén: “Det skal du ikke lede længe efter! Der sker altid noget. Fra allerførste færd og til den sidste nat er der noget for alle, uanset om du opsøger legender som The Cure, der lukker Orange Scene eller vælger DJ Kozes lukkefest på Apollo.”