700 BLISS US

Favoriser
Scene
Gloria
Show
02:30
Fredag 5. juli 2019
Klub-orienteret, altomfavnende elektronisk musik

700 Bliss er et eksperimenterende klubprojekt af DJ Haram og Moor Mother (også kendt som støjpoeten Camae Ayewa), to af de mest spændende undergrundskunstnere inden for elektronisk musik i øjeblikket. De mødte hinanden på Philadelphias blomstrende kunst- og musikscene, hvor discipliner har det med at krydse hinanden hen over de lokale politisk-aktivistiske grupperinger.

700 Bliss' musik afspejler en altomfattende tilgang til stil: De filtrerer rap, noise, elektronisk og folk gennem modulerede og forvrængede samplere.

Med deres debut EP, Spa 700, bød 700 Bliss på nogle ængstelige rytmer. Lyde i mange lag er afbalanceret med delikate og halvuhyggelige beats, der både rummer samples og optagede lyde. Duoen fremelsker ikke tidligere hørte melodier, som kan fremdrive sangtekster om kamp, undertrykkelse og social fremmedgørelse i en uretfærdig verden.

Uden for 700 Bliss har Moor Mother og DJ Haram for længst stemplet deres identitet på den moderne klub- og elektroniske verden med en masse udgivelser i de senere år.

Moor Mothers gennembrudsplade Fetish Bones blev hurtigt efterfulgt af The Motionless Present. Hun blev også en del af freejazz- og spoken word-gruppen Irreversible Entanglements.

DJ Haram er en del af Discwoman-kollektivet, som arbejder for at fremhæve kvindeligt talent i elektronisk musik. Hun turnerer konstant over hele verden og udgiver remixes for online platforme som The Fader og Truants. Hun er også vært på Rage Radio på Rinse.FM. DJ Haram spillede på Roskilde Festival i 2017 som en del af Discwoman.

Begge kunstnere laver musik, der handler om sorg, raseri og overlevelse, men som Haram engang selv har udtrykt det, handler det også om:

♪┏(・o・)┛♪┗ ( ・o・) ┓♪