ALDOUS HARDING

Favoriser
Scene
Avalon
Show
15:00
Fredag 5. juli 2019
Newzealandsk sangskriver fyldt med tillid – og skrøbelighed

Hvis du har set Aldous Hardings musikvideoer, ved du, hun har god humor. Hvis du ikke har set dem, har du noget godt i vente. Hvis du ikke har set hende optræde live, venter der dig en endnu større oplevelse.

Aldous Harding er en sangskriver fra New Zealand, og hun er her for at fremkalde både tårer og glæde – helst samtidigt.

Hendes rigtige navn er Hannah Harding, og hendes historie er klassisk: Hun blev opdaget, da hun spillede på gaden. Hendes talent var indlysende, og hun var for god til at holdes eksklusiv for de lokale tilskuere. Harding skrev pladekontrakt med Flying Nun, som udgav hendes debutalbum i 2014, og selv om det var på mange måder var en rolig affære, var det et klart signal om, hvad der var på vej.

Aldous Harding havde højere luftlag som destination, og da det legendariske indielabel 4AD skrev kontrakt med hende, blev hun fløjet til London for at indspille, hvad der blev hendes gennembrud album, Party, udgivet i 2017. Albummet, der har bidrag fra bl.a. Mike Hadreas fra Perfume Genius, er underspillet og følelsestungt, men med så meget kløgt at man bliver ved med at vende tilbage for at få alle detaljer med.

Fra gadeoptræden til Roskilde Festival – Aldous Harding er kommet langt. Med det nye album, Designer, vil hun tiltrække masser af nye fans.