ALKYMIST DK

Favoriser
Scene
Rising
Show
17:00
Tirsdag 2. juli 2019
Kold og intens doom-metal

Hvorfor sådan en hast og jag? Det er tid til at gå langsomt til værks, tid til at stemme instrumenterne ned og få jorden til at ryste fra de helvedesdybe toner.

Alkymist er en ny kraft inden for doom-metal. De er en af grundene til, at den danske metalundergrund er blomstrende (eller skal vi sige visnende for ligesom at holde de metalliske mørke billeder?).

Alkymist er et ungt band fra København. De har eksisterede i blot tre år, men medlemmerne er ingen nybegyndere. De har tidligere spillet i bands som Detest, Düreforsög, Franklin Zoo og Magnetic Eye.

Dansk tekst

Og hold da op, hvor er de dog mesterlige ud i at fremmane tunge, disede og kraftfulde atmosfærer. Deres massive, støjende lyd får øjeblikkeligt en hypnotiserende effekt. Det er ikke mindst, fordi bandet elsker strække deres sange laaangt ud. På deres selvbetitlede debutalbum fra 2018 passerer halvdelen af sangene niminuttersmærket, og egentlig vil man man gerne have dem til at spille for evigt. Så godt er det!

Alkymist skaber en perfekt mikstur af tungmetaller og progressive elementer. Bare drik den med allerstørste forsigtighed – det er kraftfuldt bryg, og det vil tage dig på noget af en rejse.