ALMA FI

Favoriser
Pophåbet er grønt(håret). Stjerneskuddet Alma fra Finland indtager Roskilde.

Alma-Sofia Miettinen – eller som de fleste bedre kender hende: Alma – er et navn, der snart vil være på alles læber. Hun er forkæmper for uklækkelig girl power, kommer fra Finland og en popstjerne, der snart eksploderer. Genkend hende på det lysende grønne hår og den fabelagtige stemme.

Hendes karakteristiske vokal – blød, kantet og højrøstet appelsang inspireret af barndommens forelskelse i punk – vakte først opmærksomhed i hjemlandet i 2013, da hun bjergtog Finlands version af Idols. Hun var blot 16 år da. Sidenhen fandt hun sin egen stemme.

Almas debutsingle “Karma” (2016) er et attitudetungt stykke popmusik, som buldrede ind på hjemlandets hitliste. Opfølgeren “Dye My Hair” har smag af housemusik og udtrykker en ting eller to om hendes fysiske fremtræden. Senere sange som “Good Vibes”, “Chasing Highs” og “Good Vibes” viser optegnelsen af en flyvefærdig nordisk popstjerne, som gør klar til at indtage den store verden. Almas singler viser hende også holde legestue med en bande af andre ligesindede stærke kvindelige popsangere; hun har delt mikrofon med navne som MØ, Tove Lo og Charli XCX.

Alma, som nu er 22 år, skriver sine sange selv, og hun er en kunstner, som ikke er bange for at råbe op omkring emner som kvinders rettigheder og sexisme i musikbranchen. Hendes debutalbum venter i øvrigt lige om hjørnet, så en popeksplosion af de store er i vente.

Når hun river sig igennem et liveset, fyldt med snerren, swag og divahænder, er den finske popstjerne frygtløs. Hun strejfer op og ned ad scenen, holder mikrofonen som en battlerapper og kraftsynger hæmningsløst nummer efter nummer. Hendes muskuløse tropical house-smagende popmusik rummer ofte forskellige varianter af at blæse stort på det hele.

Alma skiller sig så sandelig ud fra den blankskinnende popmængde. Gå ikke glip af hende på sit færd mod pophimlen.