BOMBINO NE

Favoriser
Scene
Arena
Show
19:00
Torsdag 4. juli 2019
Bombino er en mester i nordafrikanske ørkenblues. De kalder ham sultanen af shred.

Når du hænger med mulen, er der intet, der taler bedre til dine følelser end blues. Og hvis du føler dig rigtig veltilpas, kan du rocke med på bluesens klagende, groovy melodier.

Vi har gode nyheder! En af verdens bedste nulevende bluesguitarister spiller på Roskilde Festival 2019. Nej, han er ikke fra Mississippi-deltaet eller Chicagos South Side-kvarter.

Han er fra den støvede yderpost, Agadez, Niger, i Sahara-ørkenen. Oumara Moctar, bedre kendt som Bombino, er allerede en stjerne blandt tuaregerne – nomadiske berbere der gennemkrydser landene langs ørkenen – og med sit sjette album, Deran, han er lige på nippet til at blive en stjerne internationalt (han blev Grammy-nomineret for denne plade).

Nordafrikansk ørkenblues er blevet den mest succesfulde globale genre, som er brudt igennem siden reggae, og få behersker guitaren med sådan en gnist og teknisk kunnen som Bombino.

Hans tryllebindende virtuositet og intense, dynamiske liveshows har gjort fans ud af musikere som Keith Richards, Robert Plant, Josh Homme og Win Butler, og det har givet ham en fangruppe, der krydser over fra verdensmusik-dyrkere til musikelskere i helt bred forstand.

Bombinos musik har en tidløs kvalitet; han låner fra tuaregernes traditionelle sange og skyder ekstra rockvitaminer og elementer af improvisation i.

Da han først spillede på Roskilde Festival i 2013, var han ny på scenen. Nu er han en stjerne!

Uanset om du føler dig nedtrykt eller højstemt, vil du elske Bombinos sange.