CERN AND THE NIELS BOHR INSTITUTE INT

Favoriser
Scene
Campsite
Show
Onsdag 3. juli 2019
Mere om kunstneren
Science Pavilion website
Ekstraordinære mærkværdigheder og hvor du finder dem

CERN, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik, er et af verdens største og mest respekterede centre for videnskabelig forskning. På Roskilde Festival 2019 samarbejder CERN og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitets forskningsinstitut, som arbejder med en bred palette af fysik.

Under Roskilde Festival 2019 inviterer CERN og Niels Bohr Instituttet ind i Science Pavilion, hvor de er værter for flere workshops, hvor de opfordrer dig til at se verden på en ny måde og samtidig stille spørgsmålstegn til samfundet omkring dig.

Alle fortjener samme adgang til viden, og samarbejdet med to af de mest anerkendte forskningsorganisationer i Europa giver dig mulighed for at møde folkene bag videnskaben og muligheden for at få del i begejstringen over det fantastiske univers, vi deler.

Du kan bygge din egen detektor og se de elementarpartikler og kosmiske stråler, som konstant regner ned over dig. Du kan bygge solcelleanlæg og lære hemmelighederne bag alkohols fysiske (og sommetider magiske) egenskaber.

Samarbejdet byder også på debatter om, hvorvidt fremtidens bæredygtige energikilder kommer fra atomkraft eller vindenergi, og du kan møde en selverklæret etisk hacker, der beretter om sine op- og nedture med at bryde ind i samfundets økonomiske institutioner.