DAWDA JOBARTEH FEAT. CTM

Favoriser
Scene
Gloria
Show
14:30
Fredag 5. juli 2019
Mere om kunstneren
Spotify
Facebook
Youtube
Visionær koraspiller slår pjalterne sammen med Cæcilie Trier – og nye lydeventyr venter

I Dawda Jobartehs musikalske univers mødes gamle afrikanske traditioner med et åbent sind og en moderne tilgang. Den gambianske musiker blev født ind i griot-familien Jobarteh, der i generationer har været musikere og historiebærere. Man kan man høre på hans sublime strengespil på den harpe-lignende kora, at han har den musikalske arv i orden!

For Dawda Jobarteh – der har nu gjort Danmark til sit hjem – er der ingen modsætning i at tage griot-arven dybt alvorligt og samtidig at udfordre koraen med nye lydmæssige muligheder og med nye samarbejdspartnere.Jobarteh finder stor inspiration i jazz, hvilket man kan høre på hans album Transitional Times, som sender eksplicitte hilser i retning af John Coltrane.

Dawdas tredje album, I Met Her by the River, blev udgivet tidligere i 2019 på Sterns Music. Det anerkendte britiske magasin Songlines gav albummet fem stjerner og skrev, at Dawda Jobarteh tager sin griot-arv i nye, modige retninger på et kora-eventyr, som både er spændende og dristigt.

Med sig på scenen har Dawda Jobarteh sit band bestående af bassist Preben Carlsen, trommeslager Francis Osei og percussionist Sal Dibba – og også cellist, sanger og komponist Cæcilie Trier (CMT er en forkortelse for Cæcilie Trier Musik). Da Cæcilie Trier spillede på Roskilde Festival i 2018, havde hun inviteret Dawda Jobarteh med på scenen. Jobarteh medvirkede også på hendes album Red Dragon, mere specifikt i nummeret “Spender”. Nu gengælder Jobarteh tjenesten. Det bliver spændende at høre, hvad de to finder på, når de spiller på Roskilde Festival 2019.