FLEXLIKEKEV UK

Favoriser
Scene
Countdown
Show
15:30
Tirsdag 2. juli 2019
Høj-energisk koncert
Han bringer Londons undergrund til Danmark

“Flex like who? Flex like what? Flex like Kev!" lyder linjerne til tracket "I'm the Man". Og sådan skærer man den! Denne kunstner har gjort sit navn til et slagord. Perfekt til at markedsføre sig selv med, men heldigvis FLEXLIKEKEV er meget mere end blot dét.

Han er en engelsk kunstner, som voksede op i London. For et par år siden flyttede han til sit fødeland, Danmark, og han tog sine engelske hip-hop-produktioner med sig. På mange måder er de lyden af Londons undergrund.

FLEXLIKEKEV kombinerer lyden af de UK-specifikke genrer som grime og drill med den amerikanske trap-lyd. Tilsammen danner de et solidt, mørk og grynet udtryk. FLEXLIKEKEV har selv nævnt Skepta som en stor inspirationskilde.

Netop nu har Flexlikekev officielt udgivet to sange, "Guap" og "Stars" (der er også nogle uofficielle her). Man kan vist roligt sige, at vi ikke har hørt det sidste til FLEXLIKEKEV.

Og nu kan du fange ham, når han spiller på Countdown-scenen på Roskilde Festival 2019.