GULLO GULLO DK

Favoriser
Scene
Rising
Show
14:00
Mandag 1. juli 2019
Mere om kunstneren
Spotify
Facebook
En bastard der krydser ind i doom-artrock'n'hardcore. Jeps, dette band passer det hele ind!

Lad os ikke kalde Gullo Gullo en supergruppe (misforstå os ikke, de er super gode), men de har musikere fra masser af super bands, som ikke er fra ligaen af de mest kendte navne. Deres kollektive bedrifter er kendt fra stærke (ok: super!) bands som Værket, Slægt, Broder, KAMP, Argot og KLoAK – og de er Escho-materiale. Dem, der kender til ovenstående, trækker nok vidende på smilebåndet nu.

Men lad os lige tage den fra begyndelsen: Gullo Gullo – opkaldt efter en roman af Miodrag Bulatović – er endnu et band, der er vokset ud af arnestedet ved navn Mayhem i København. Gullo Gullo tager alt godt fra rocken (metal, doom, art rock, hardcore) og slår skarpe gnister i dét krydsfelt.

Gullo Gullo er som en legestue. Dette band accepterer ikke regler. Alt er tilladt. Trommerne banker derudaf, de to guitarer sliber og skærer (der er ingen bas, i øvrigt), og vokalen jamrer med affekteret intensitet (Mike Patton er en passende reference).

Gullo Gullo udgav deres debutalbum Raw Moon i 2019 til flotte anmeldelser rundt omkring. Alle fans af støjende og skabelonstrodsende rock bør glæde sig til, når Gullo Gullo træder ind på vores Rising-scene på Roskilde Festival 2019.