JADA

Favoriser
Scene
Avalon
Show
13:00
Fredag 5. juli 2019
Selvbevidst og sårbar dansk popsensation

Hun har udgivet tre sange i alt, to i 2018 og én i 2019. På grundlag af dem og – især – af sine emotionelle og kraftfulde koncerter har hun imponeret alle i Danmark.

I begyndelsen i 2019 vandt Jada 'P3 Talentet' til P3 Guld og yderligere to: 'Årets sang' (for "Keep Cool") og 'Årets håb' til Steppeulven, de danske musikkritikeres prisuddeling.

Jada er stjerne in spe, som blot venter på at eksplodere ind over himlen.

Jada voksede op i et hjem fuld af musik. Hendes forældre lyttede aldrig til musik i radioen. De spillede den selv. Det forklarer måske, hvorfor hun er sin helt egen karakter!

Jada skriver sange med kant og sjæl, puttet i detaljerige poparrangementer. Hendes musikalske univers er stilistisk selvsikkert, men det er også intimt og skrøbeligt, indpakket i R&B-referencer, elektroniske farver og organiske vibes.

Hun organiserer alt i sit musikalske projekt, fra tekster og produktion (sammen med Morten Winther Nielsen fra Treefight for Sunlight og Awinbeh Ayagiba fra Silvester) til at instruere musikvideoer.

Når Jada besøger Roskilde Festival, medbringer hun et seksmandsorkester. Forvent glorværdig pop og en stjerne som udsender sit helt eget lys.

I mellemtiden kan vi se frem til debutalbummet.