KARKHANA EG

Favoriser
Scene
TBA
Show
Fredag 5. juli 2019
Mere om kunstneren
Facebook
Website
Kosmisk freejazz fra Mellemøsten

Denne mellemøstlige supergruppe fandt først sammen om at hylde musikken fra den ægyptiske surfguitarist Omar Khorshid, men deres musikalske nysgerrighed fik dem hurtigt til at afsøge flere musikalske grænser, hvilket har givet os vellyd inden for, hvad der kan beskrives som krautrock-lænende kosmisk freejazz. Eller hvad nogen kalder: musik helt uden begrænsninger.

Karkhana tæller nogle af de mest innovative musikere fra Beirut, Cairo og Istanbul (inklusive medlemmer fra Kontrukt og Dwarfs of East Agouza; sidstnævnte er Maurice Louca, som også optræder på Roskilde 2019 under sit eget navn). De mødtes første gang i Beirut i 2014, hvor de hver især medbragte indflydelser og smage fra de tre store eksperimentelle musikscener i området og hinsides.

Karkhanas liveshow er et formidabelt sus af lyd. Bandets syv multiinstrumentalister opbygger en nærmest transcenderende atmosfære fyldt med overraskelser, hvor de bygger og udvikler på en art frigjort mellemøstlig musik.

I musikken blandes elementer fra shaabi, tarab og sufi med en distinkt blanding af freejazz or psykedelisk musik. Karkhana debuterede med et live album og har siden udgivet to studiealbums: Nafas (2016) og For Seun Matta (2017). Fold lyttelapperne ud her.

Tag vel imod Karkhana når de udbreder deres mangefarvede vifte af bevidsthedsudvidende lyde!