LOWLY

Favoriser
Scene
Pavilion
Show
14:00
Fredag 5. juli 2019
Støjpoppen fra dette danske stjerneskud er klar til at eksplodere

Den danske kvintet Lowly blev dannet i 2014, og de er allerede kommet langt. Simon Raymonde, direktør for pladeselskabet Bella Union så dem live i 2015 og besluttede at skrive kontrakt med dem på stedet ( SPOT Festival i Aarhus). Samme år spillede Lowly på vores talentscene, Rising.

Simon Raymonde var en del af Cocteau Twins, der praktisk talt opfandt dreampop, som vi kender den, så han kender alt til drømmende kvaliteter, når han hører dem. Og Lowly ved alt om drømme.

Det danske band er dog en anderledes, blid størrelse. Trods de drømmelignende aspekter har deres sange en tendens til tålmodigt at udfolde sig og ofte eksplodere, hvor de afslører en stor lyd, som omhyggeligt holder sig lige under over the top.

Det er ikke for at sige, at de ikke bryder sig om lidt drama. Debutalbum Heba fra 2017 er fyldt med drama, men det er altid udsøgt med sangerne Soffie Viemose og Nanna Schannong, som smukt supplerer hinanden.

Andet album Hifalutin (de er bare vild med den slags titler, hva'?) bliver udgivet i april, igen på Bella Union, og at dømme ud fra første single "Baglaens" maler deres signatur-keyboards stadig billeder, men i stedet for at bygge op, synker sangen ned i en meditativ tilstand, og måske signalerer den nye veje frem for de fem danskere.