MAGGIE ROGERS US

Favoriser
Scene
Avalon
Show
17:30
Onsdag 3. juli 2019
Sangstjerne-stjerneskud blander pop, folk og dance

Det er ikke alle, som bryder igennem ved at få en person til at græde. Maggie Rogers fik Pharrell til at græde, da han første gang hørte hendes musik. Så god er hun!

Med en baggrund i banjo og folkemusik stod det ikke skrevet i stjernerne, at Maggie Rogers skulle blive et af USAs største pophåb. Hun udgav et par folkplader, der levede deres eget stille liv, så flyttede hun til Frankrig i et stykke tid, men alting ændrede sig virkelig, da hun vendte tilbage til USA. Hun deltog i en masterclass med Pharrell Williams i 2016, skrev en sang på 15 minutter, og snart så hun popguruens våde øjne.

Sangen var “Alaska”, og Maggie Rogers havde skabt et hit. De følgende par år holdt Rogers sig tålmodigt ventende. Hun udgav et par singler og en ep, hun spillede et par shows og hun havde sin tv-debut.

I 2019 udgav hun så endelig sin første major label-plade, Heard It in a Past Life, som næsten gik direke ind som nummer #2 på Billboard-hitlisten. Det er et album, der viser de mange fascinerende sider af Rogers, fra hendes folkede rødder til de dansable grooves, næsten med en magisk evne til de store pophooks.