MARINA UK

Favoriser
Scene
Avalon
Show
23:00
Lørdag 6. juli 2019
Walisisk pop så luksuriøs som en diamant

Brynmawr. Hvis du ikke er walisisk, kan du måske forveksle det med lyden af dragehvalpe. Faktisk er det fødestedet for Marina Lambrini Diamandis, en af de mest succesfulde kunstnere fra Wales.

Hun var engang kendt som Marina and the Diamonds – som hendes navn antyder – men nu har hun decimeret sit navn, trådt tilbage til et nyt udgangspunkt og genopfundet sig selv. I stedet for at være bundet til en kunstnerpersona har hun nu genfundet sig selv som menneske.

Marinas vej til popstjernestatus startede, da hun ønskede at være Madonna. Hun blev efterfølgende fascineret af PJ Harvey og fandt interesse i at lave sin egen musik, hvorefter hun udgav en ep, der tiltrak opmærksomhed fra stort set alle de store engelske pladeselskaber.

Hendes debutalbum udkom i 2010, og to år senere hun klatrede hele vejen til toppen af de britiske hitlister og cementerede sin plads som walisisk popkraft. Mange har prøvet at sætte etiket på hende og sammenligne hende med andre. Det er noget, Marina påtaler i en af sine nye singler, "Hollywood":

“Oh my god, you look just like Shakira / No no, you’re Catherine Zeta / Actually, my name’s Marina.”

Hendes navn er så sandelig Marina, og hendes selvsikre, ofte sarkastisk tekster er præcis, hvad vi har brug for. Dét og hendes synthesizere. Marina er endelig klar til Roskilde Festival, og vi er også klar til hende!