SAWEETIE

Favoriser
Scene
Apollo
Show
18:30
Fredag 5. juli 2019
Bay Area-rapper er en boss lady og en kommende stjerne!

Saweetie er en væskeægte boss lady, og hun baner vejen for den næste generation af boss ladies.

Hendes rigtige navn er Diamonté Harper, og hendes kunstnernavn er egentlig et kælenavn hun fik af sin bedstemor. Nu er det et navn, alle kender.

Det hele startede med "ICY GRL", en freestyle over Khias "My Neck, My Back" og ultimativt et kæmpe gennembrudshit for Saweetie tilbage i 2017.

Den 25-årige West Coast-rapper startede karrieren ved at optage 15 sekunders rap på Instagram, og de gik viralt. Efterhånden vekslede hun følgere og likes til en spirende rapkarriere.

Saweetie startede siden sit eget label (passende kaldet ICY) og ep'en, High Maintenance, fulgte i kølvandet. Den ep har hun pakket med dristige, selvsikre anthems, der fungerer som en introduktion til den skarpe stil, Saweetie har brugt de sidste år på at file til. Hun har et særligt øre for hooks, noget vi helt sikkert kommer til at høre mere af i fremtiden.

Saweetie er kun lige begyndt. Hun er nu i studiet, hvor hun arbejder på sit debutalbum, som planlægges at skulle udkomme til sommer.

Og så skal hun selvfølgelig spille på Roskilde Festival 2019. Gør dig klar til denne nye stjerne!