SHARON VAN ETTEN US

Favoriser
Scene
Avalon
Show
15:00
Torsdag 4. juli 2019
Rutsjebanetur for dine følelser med denne særegne indie singer-songwriter

Sharon Van Etten har en ømfølt evne til at få de mest smertende kærlighedsfortællinger til at lyde søde, smukke og sorgfulde. Og selv om hendes musik udforsker forholdets mørkere sider er Van Etten selv en blid og generøs performer.

Men du skal være forberedt på at sende dine følelser på en rutsjebanetur.

Der er noget dybt romantisk ved Sharon Van Ettens liveoptrædener. Hun gør dig nostalgisk efter gamle parforhold og sulten efter kærlighedsaffærer, du endnu ikke har oplevet. Hendes sange er gennemborende tårepersere. Afspil sange som “Every Time the Sun Comes Up”, “No One’s Easy to Love” eller “Serpent” og oplev hvordan du automatisk får våde øjne.

Sharon Van Ettens stjerne er stigende på musikhimlen, og hun spiller på stadigt større venues, men hun har en magisk evne for at få sine koncerter til at føles usædvanligt intime.

Sharon Van Etten undergik nogle veldokumenterede livsforandringer mellem sit fjerde album, Are We There (2014), og det seneste album, Remind Me Tomorrow (2019). Hun fik sit første barn, vendte tilbage til skolebænken, prøvede kræfter med skuespil (Se The OA og du vil få øje på hende) – og holdt op med at spille på sin guitar til fordel for en mere elektronisk instrumentering. Det giver hendes repertoire – smukke, tidløse melodier, lyrisk introspektion og rå, melankolske vokaler – en smuk ny glans.

Se frem til en koncert, der vil blande det blide med det bidske. Van Etten griber fat i dine følelsesstrenge, og du vil stå på den anden side fuldstændigt udmattet og helt blød om hjertet.