TEARS FOR FEARS UK

Favoriser

Spilledag
Onsdag 3. juli 2019


Definerende musik fra synth-poppens øverste hylde

Skulle man pege på et band, der kunne opsummere popmusikkens rute gennem 1980'erne, så kunne man passende pege på Tears for Fears.

Duoen fra Bath, der består af Roland Orzabal og Curt Smith, var mere eller mindre lyddefinerende i dét årti. Den new wave-smagende synth-pop fra deres enormt indflydelsesrige debutalbum The Hurting (1983) førte til popglansen på Songs from the Big Chair (1985) og den mere storladne Seeds of Love (1989).

Gruppen gjorde også et mægtigt comeback i 2005 med pladen Everybody Loves a Happy Ending (duoens første sammen i 15 år på bagkant af, at Orzabal drev Tears for Fears i eget navn over tre plader), hvis sofistikerede arrangementer sender tankerne mod både Beatles og Bacharach.

Vil du have singler? Det skal du få: "Shout", "Everybody Wants to Rule the World", "Sowing the Seeds of Love”, “Head Over Heels”, “Mad World”... Der er masser at vælge imellem.

Tears for Fears har solgt over 30 millioner plader verden over, og de har klatret til tops på hitlisterne igen og igen, både i Europa og i USA.

Du kan høre Tears of Fears’ indflydelse overalt nutildags. Den er i glansen og groovet hos The 1975, i Arcade Fires hang til synths og elektroniske prydninger og i Lordes klange og teksturer (hun lavede i øvrigt et glimrende cover af "Everybody Wants to Rule the World). Nu-metal-bandet Disturbed gjorde "Shout" hidsig, og den populære arthouse-film "Donnie Darko" lavede et stort hit ud af Gary Jules og Michael Andrews version af "Mad World". Tears for Fears har været i kulisserne, selv når de ikke har været aktive.

Bandet har høstet positive anmeldelser på deres seneste liveturné. De spillede bl.a. i Royal Albert Hall i 2017, og deres sætlister byder på hit efter hit. De formår at tilføre deres originale sange nutidige klange, der resonerer lige så dybt hos den unge generation som den generation, der var ung, da sangene først blev udgivet. Ledsaget af tre musikere lyder Tears for Fears stadig bragende godt, og Orzabal og Smiths vokaler lyder lige så følelsesladede, som de gjorde i 80'erne. Bandet arbejder efter sigende også på et helt nyt album, så vi får måske endda også nogle sprudlende nye melodier, når de besøger Roskilde Festival 2019.