THE COMET IS COMING UK

Favoriser
Scene
Apollo
Show
23:45
Lørdag 6. juli 2019
Kosmisk jazz får os alle til at danse og flippe ud

Er kometer varsler om ødelæggelse? Hvis sådan en profeti skulle være sand, er her et strålende soundtrack til verdens ende. Denne britiske jazztrio får os alle danse.

Medlemmerne hedder Danalogue The Conqueror, Betamax Killer og King Shabaka. Sidstnævntes rigtige navn er Shabaka Hutchings. Han står også i front for Sons af Kemet (som også spiller Roskilde Festival 2019), spiller i Melt Yourself Down og er gæst hos Polar Bear og The Heliocentrics og lejlighedsvis hos Arkestra – Sun Ras friform-ensemble som fortsat er i vælten mere end to årtier efter hans død. Hutchings er en travl mand – og en af de mest spændende figurer i britisk jazz lige nu.

Og Sun Ra-linket er bemærkelsesværdigt. The Comet Is Coming blev dannet i 2013, efter saxofonist Shabaka Hutchings spontant spillede med hos funkduoen Soccer96 på scenen. The Comet Is Coming kombinerer Sun Ras mytologiske temaer og forkærlighed for det eksperimenterende, og de oppisker en fusion af jazz, Afrobeat og electronica i en improviserende, intergalaktisk mash-up.

På deres 2016 debut, Channels the Spirits, hyldede The Comet Is Coming den kosmiske jazz. På deres 2019-album Trust in the Life Force of the Deep Mystery (sikke en vild titel!) tager gruppen tager en overraskende drejning over mod 70'er prog og pulserende elektronisk musik, som trækker på spontaniteten og opfindelsen af freejazz.

Anmelderne kan virkelig ikke få armene ned! Det kan vi heller ikke! For at citere The Guardian: "Dette er hardcore musik for en generation opfostret med rave og grime - jazzen er banebrydende. Kometen er ikke på vej, den er ankommet."

The Comet Is Coming er en formidabel kraft på en livescene. De kaster en rytmisk intensitet af sig, som får én til at gå i trancetilstand, og de opfindsomme elektroniske elementer løfter alting niveauer op. Gå ikke glip af dette!