WEYES BLOOD US

Favoriser
Scene
Pavilion
Show
18:00
Fredag 5. juli 2019
Indie-sangskriver dekonstruerer intimiteten

Der er noget komfortabelt klassisk over Weyes Blood, og alligevel lyder hun som ingen anden. Hun forsøger med egne ord at være både futuristisk og ældgammel på én gang.

Natalie Mering voksede op i en musikerfamilie, og hun sang i gospelkor. Hun indså hurtigt, at hun var nødt til at finde sin egen vej, og således udgav hun selv sit debutalbum i 2011. Indie-pladeselskabet Mexican Summer opdagede hende og besluttede klogeligt at skrive kontrakt med den unge amerikaner.

Hun fulgte op med et album i 2014, men hendes gennembrud kom med den anmelderroste Front Row Seat to Earth i 2016. Med dette album har Mering virkelig fundet sin stemme som en melodisk, undertiden melankolsk antropolog. Hun dekonstruerer intimiteten og synger ofte med en kølig distance, men hun er altid forbundet til verden og de store følelser.

Weyes Blood er stærk sangskrivning med masser af meditative elementer og svævende arrangementer. Hendes nye album, Titanic Rising, er udgivet på Sub Pop. Hun har selv beskrevet det som 'Bob Seeger møder Enya'. Og ja, selvfølgelig har kun opkaldt pladen efter filmen.

Weyes Blood er muligvis nedtonet, men hun er en indie-blockbuster.