YVES TUMOR

Favoriser
Scene
Gloria
Show
20:15
Fredag 5. juli 2019
Fascinerende fusion af rock, plunderphonics, basmusik og noise fra en kunstner, der stædigt forbliver ukategorisérbar.

Dette er et højdepunkt i eksperimentel musik. Musik frigjort fra alle genreregler!

Musikken skabt af Yves Tumor (civilt navn Sean Bowie) omfatter spøgende ambientkollager, æterisk lo-fi soul og konfronterende noise – og den zigzagger gennem stilarter og lyde på en flydende, surrealistisk måde.

Den hemmelige udlandsamerikaner (i øjeblikket bosiddende i Italien) svinger fra ét humør til det næste, som det kan høres på det helt nye og kritikerroste album Safe in the Hands of Love (ud på Warp). Albummet er grænsedrivende, men giver samtidig blødere adgangspunkter til Yves Tumors komplekse og brillante lydverden. Gennem hele albummet arbejder han med en blanding af eksperimentelle musikere, herunder Danmarks egne Croatian Amor og Puce Mary.

Yves Tumor slutter sig til kunstnere som SOPHIE og Arca, der har som mål at skubbe til grænserne for pop, både lydmæssigt og æstetisk. Yves Tumor går skridtet videre: Han går tilbage til sine inspirationer, filtrerer og beriger dem med nye ideer og følelsesmæssig dybde. Således leverer han en fantastisk blanding af melodier, støj og rytmer, som det ville være uretfærdigt bare at kalde eksperimentalmusik. Det er bare fremtidens bud på singer-songwriting.

Så hvordan virker alt dette på en livescene? Hvis du spørger sitet Brooklyn Vegan, fungerer det særdeles godt! Tidligere arbejdede Yves Tumor bag et bord fyldt med grej, men nu er det en helt ny og spændende opsætning. Yves Tumor backes af et fuldt band (trommer, bas, guitar, elektronik), som bringer hans livelyd op på næste niveau.