PORTRÆT AF AIK BOKSEKLUB

PUBLICERET ONSDAG 21.11.2018

Støtte og sparring

Fotograf: Jacob Stage

Bokseklubben AIK (Arbejdernes Idræts Klub) har eksisteret siden 1930 og er dermed én af Danmarks ældste amatørbokseklubber. Klubben har en lang historie med mange sjællandske, nordiske og europæiske mestre. Foruden klubbens mange almindelige medlemmer og mange dygtige boksetalenter er det også en hjertesag for klubben at hanke op i børn, der har brug for lidt ekstra støtte og sparring. I alt omkring 200 børn myldrer ind og ud af klubben, nærmest som de vil og kan deltage i den fælles træning på deres helt egne betingelser. AIK er en af i alt 10 lokale foreninger, der i forbindelse med Frivillig Fredag 2015 fik tildelt sammenlagt 200.000 kroner til at fortsætte deres sociale engagement.

Foreningen Roskilde Festival har doneret 25.000 kr.

til Bokseklubben AIK Roskilde for at tage et socialt ansvar ved at tilbyde gratis boksetræning for 11-18-årige. Pengene er primært blevet brugt på nyt udstyr, da det stigende antal unge brugere slider på grejet.
Det hjælper, hvis man er sur eller stresset. Så får man det ud. Jeg går også til dans.
MARIE 15 ÅR. GÅR I 9. KLASSE. HAR TRÆNET I HALVANDET ÅR.
Jeg ville bare gerne have noget hård sport.
YARO 12 ÅR: GÅR I 5. KLASSE. HAR VÆRET MED SEKS GANGE. TRÆNER PÅ KAMPHOLDET.
Jeg har haft lidt problemer med ryggen, men nu træner jeg op igen, så jeg kan blive bedre.
SEVVAL 15 ÅR: GÅR I 9. KLASSE. HAR VÆRET DER I ALT HALVANDET ÅR.
Jeg er her for at tabe nogle kilo og for at blive lidt stærkere. Jeg går også til basket.
JAKOB 13 ÅR: GÅR I 5. KLASSE. HAR VÆRET MED FIRE GANGE.
Henter...
Intet indhold