FRIVILLIGE LEDERE TIL FESTIVALENS BARER

Synes du det kunne være sjovt at drive en bar på Roskilde Festival? Og har du mod på store armbevægelser, højt til loftet og fede oplevelser sammen med en masse andre engagerede frivillige? Så er det måske dig vi leder efter! 

Du kommer til at indgå i teamet af frivillige ledere i Team Barer, som er en del af Handel, Mad og Drikke-divisionen. Hver stilling er knyttet til en bestemt bar. Fordelingen taler vi om i fællesskab.

Vi søger til Roskilde Festival 2019

  •       Frivillig-ansvarlige (ansvarlige for rekruttering og vagtplanlægning) 
  •       Leverandør-ansvarlige (ansvarlige for bestilling af varer og lagerstyring)
  •       Opbygningsansvarlige (ansvarlige for at koordinere opbygning, udsmykning og nedtagning)
  •       Hygiejne – og køkkenansvarlig (ansvarlig for hygiejne samt indretning af køkkener i alle barer)

Fælles for rollerne er, at der er indsatser fordelt over hele året, dog med mest aktivitet i månederne op til og under festivalen. Det forventes, at man tager selvstændigt ansvar for planlægning og drift af sit område i tæt samarbejde med sit team, og man skal regne med at kunne afsætte ca. 100 timer om året.

Vi forventer at du

  •       har et stort personligt drive og lyst til at tale med alle typer mennesker
  •       kan arbejde selvstændigt og i teams, og synes at projektledelse er spændende
  •       bidrager aktivt til løsningen af alle de opgaver, der stilles undervejs
  •       kan bruge de timer det tager, inklusive møder i Roskilde og København i løbet af året
  •       er indstillet på at være til stede under festivalen

Vi tilbyder dig

  •       en oplevelse for livet, samtidig med, at du støtter et godt formål
  •       at blive en del af en meget engageret gruppe frivillige 
  •       en grundig, praktisk oplæring i at drive en Roskilde-bar
  •       mulighed for at blive certificeret frivillig-leder, og masser af dokumenteret ledererfaring til CV’et
  •       masser af sociale events før, under og efter festivalen
  •       adgangstegn til festivalen inkl. frivilligområde, særlig overnatning og andre privilegier

Du vil hele vejen få støtte og oplæring fra din Barchef, samt teamledere og andre erfarne ledere i Team Barer. Og det er vigtigt at forstå, at man ikke skal gøre det hele selv, men at man er en del af et team, som alle løfter i flok. 

Skal du være med?
Hvis det lyder som dig, så skynd dig at skrive lidt om dig selv til mikkel.jungfalk@roskilde-festival.dk.
Vi afholder samtaler løbende.

Team Barer består af omkring 50 frivillige ledere og 900 frivillige. Vi er en del af Roskilde-festivalen og alt overskud går til festivalens formål. Team Barer hører hjemme i Handel-divisionen, og vi driver Bar 2, Bar 8, EXBAR, Gin-ial Bar, Grand Stand Bar, Piano Bar, Sputnik Bar, The BAR’N og Vod-Up Bar.