FRIVILLIGE LEDERE TIL TOBAKSSALGSBODER SØGES

Vil du være med til at opbygge det team, der står for rekruttering og ledelse af de frivillige i tobakssalgsboderne på Roskilde Festival?

Vi er i gang med at opbygge teamet, som står for tobakssalgsboderne på Roskilde Festival. Derfor søger vi frivillige ildsjæle til lederteamet som har mod på ledelse og som brænder for at udvikle fællesskabet og opgaveløsningen i et nyt team der skal have fokus på rekruttering og ledelse af de festivalfrivillige der skal bemande boderne.

OPGAVER

* Inden festivalen

o Rekruttere festivalfrivillige

o Udvikle planlægnings- og informationsmøder for festivalfrivillige

o Planlægge og afholde informationsmøder

o Planlægge og gennemføre sociale aktiviteter

o Udvikle instruktionsmateriale

o Koordinere vagtplaner for festivalfrivillige

 

* Under festivalen

o Bidrage aktivt til at skabe en god festivaloplevelse for alle på holdet

o Sikre at festivalfrivillige er godt klædt på til at løse opgaverne

o Bidrage til evaluering og justering af opgaveløsningen

o Gennemføre sociale aktiviteter

o Motivere og give feedback til frivillige

o Følge op på vagtplaner

 

Om dig

Du interesserer dig for at skabe relationer og motivere frivillige og du er optaget af at skabe et godt fællesskab på dit hold. Som leder er du god til at understøtte teamet og få det bedste frem i de frivillige. Du er dygtig til at planlægge, strukturere og skabe overblik. Du følger opgaverne helt til dørs. Du er skarp til kommunikation – både internt i gruppen og i forhold til samarbejdspartnere.

Som frivillig i Roskilde Festival bliver du en del af et stærkt socialt fællesskab, hvor du vil få masser af erfaring og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Som frivillig ildsjæl er du engageret hele året og bidrager til både udvikling og planlægning i løbet af året og til afvikling under festivalen.

Interesseret?

Send en mail med nogle ord om dig selv, din erfaring og om hvorfor du gerne vil være med på holdet til inge.vahlgren@roskilde-festival.dk.

Vi håber at finde de rette til rollerne hurtigst muligt, og derfor vil vi kontakte ansøgere løbende for en snak om opgaverne og den frivillige indsats. Vil du vide mere er du velkommen til at skrive til Inge på ovenstående mail. Vi glæder os til at høre fra dig.