TEAM PANTBOD SØGER MEDSKABER 365 MED ANSVAR FOR INDRE PLADS

Som Medskaber 365 får du ansvar for og indflydelse på udviklingen af pant på Roskilde Festival. Der bliver drukket mange øl på Roskilde Festival, og det er vores opgave at sikre, at der er gode muligheder for at pante, så campingområdet og festivalpladsen er så ryddet som muligt – i tråd med Roskilde Festivals vision om bæredygtighed. 

Du bliver en del af Team Pantbod, hvor vi har ansvaret for, at pantboderne på Roskilde Festival er velfungerende og rustet til at løfte opgaven, indtil festivalen er afviklet. Det kræver, at der er styr på placeringen af pantboder på festivalen, samt et godt samarbejde med alle vores seje pantforeninger, der driver pantboderne under afvikling. 

Og så skal du selvfølgelig have lyst til at være ildsjæl året rundt med peak perioder op til og under festivalen. 

Dine opgaver

  • Du er Team Pantbods kontaktperson til alle foreningerne på indre plads, omkring 3-4 foreninger
  • Følge op på og hjælpe med vagtplaner fra foreninger
  • Hjælpe foreningerne med at de lever op til gældende retningslinjer for frivillige
  • At de ikke har problemer med rekruttering af frivillige (i givet fald hjælpe)
  • Sikre at al kommunikation fra RF bliver videreformidlet til foreningerne og omvendt

Vi forventer at du...

  • tager initiativ og bidrager aktivt til løsningen af alle de opgaver, der stilles undervejs – også ad hoc-opgaver der ikke er givet på forhånd 
  • tager ansvar og følger opgaven til dørs 
  • er skarp til at kommunikere klart og tydeligt med fokus på et godt samarbejde mellem vores frivillige pantforeninger og på tværs af organisationen i Roskilde Festival
  • er løsningsorienteret og i stand til hurtigt at sætte dig ind i processer og procedurer
  • kan samarbejde i teams og yde en selvstændig indsats 
  • har lyst til at være en del af Roskilde Festival hele året rundt og bruge de timer det tager, inklusive møder i Roskilde og København (i rollen som Medskaber 365 med en indsats på 100+ timer om året)

Som belønning for din fantastiske indsats får du...

  • erfaring indenfor projektstyring med fokus på udvikling af dine kommunikative egenskaber
  • muligheden for at blive en del af et stort og engageret fællesskab af frivillige, hvor der er gode muligheder for at udvikle sig både personligt og fagligt
  • chancen for at være en del af et dynamisk og engageret team, der løfter i flok og altid står klar til at hjælpe hinanden

Hvis det lyder som dig, så skynd dig at skriv lidt om dig selv til Christina Orloff, Ansvarlig for pantboderne, på christina.orloff@roskilde-festival.dk.

Vi afholder løbende samtaler og håber, at du har lyst til at lave festival sammen med resten af Team Pantbod.