TEAMLEDER FOR FESTIVALENS ØLBODER

Da vores nuværende teamleder for festivalens ølboder gerne vil have lidt mere tid til sit private job søger vi en ny teamleder der kan stå i spidsen for festivalens ølboder og sammen med de øvrige ildsjæle i teamet vil være en aktiv deltager i udvikling og drift af området.

Som teamleder for festivalens ølboder vil du som frivillig ildsjæl have et stort ansvar gennem hele året og du vil i samarbejde med teamchef og de øvrige ildsjæle, blandt meget andet have ansvaret for følgende:

  • Budgettering og bestillinger
  • Personaleledelse af de øvrige ildsjæle i teamet
  • Sikre overholdelse af deadlines.
  • Aktiv deltagelse i udvikling og drift af hele området

Som teamleder forventes det at du er aktiv gennem hele året og samtidig vil være til rådighed gennem hele festivalperioden.

Som person skal du være åben og ærlig og samtidig kunne styre møder med mange deltagere. Du skal have et godt overblik og en forståelse af arbejdet som leder i en frivillig organisation med de udfordringer det kan give. Det er desuden vigtigt, at du kan handle hurtigt og ikke er bange for at tage beslutninger inden for eget ansvarsområde.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger omkring stillingen, kan du skrive til teamchef Jan Bechmann på mail: jan.bechmann@roskilde-festival.dk.

Hvis du har interesse for jobbet og ønsker at søge dette, skal du skrive en ansøgning indeholdende kort beskrivelse af dig selv samt dine erfaringer inden for området og herunder de kompetencer du mener at kunne bidrage med. Ansøgningen sendes til:

Teamchef Jan Bechmann på jan.bechmann@roskilde-festival.dk.

Ansøgningsfristen er snarest og der vil løbende blive afholdt samtaler med dem som søger stillingen.