ER DU TIL DRIFTSLEDELSE? SÅ KIG MED HER: ROSKILDE FESTIVAL SØGER SAFETY OFFICER

Har du erfaring med driftsledelse? Kunne du tænke dig at arbejde på Danmarks fedeste festival? Så er det nu at du skal læse videre!

Roskilde Festival skal i 2019 etablere en helt ny funktion, der får drift- og ledelsesansvar indenfor områder som publikums sikkerhed, beredskab samt håndtering af hændelser.

Funktionen
Rollen har titel af Safety officer og vil være en vagtgående funktion i små teams af 2-3 mænd/kvinder. Organisatorisk hører man under en koordinator enhed på beredskabskontoret.

Din rolle dækker bl.a. over følgende arbejdsområder:

  • Deltagelse på informationsmøde vedr. dagens drift af dit område
  • Rundering i dit tildelte område
  • Indsatsen dækker over alt fra driftsmæssige opgaver og konfliktløsning til tryghedsskabelse, samt håndtering af hændelser uden for den normale drift
  • Afrapportering
  • Kommunikation med beredskabskontoret samt andre enheder på festivalen

Vi søger mænd og kvinder...
...som har interesse og evne til at agere holdspiller og samtidigt vise vejen. Vi ønsker at skabe teams som kan arbejde selvstændigt og som har en bred viden og erfaring inden for driftsledelse. Du skal kunne fremvise ren straffeattest.

Det forventes desuden, at du...

  • ... i din tilgang til opgaveløsning og fremtræden virker proaktiv og bidrager positivt til driftsafvikling, samt udviser en høj grad af initiativ og handlekraft
  • ... optræder med den fornødne myndighed og udviser medmenneskelighed i enhver situation
  • ... udviser den højeste grad af samarbejdsvilje ved indsættelse til løsning af alarmerings- og beredskabsopgaver, hvor fælles samordnet indsats er påkrævet
  • ... besidder en vis portion modenhed
  • ... skal være indstillet på at konfliktløsning sker gennem kommunikation fremfor magtanvendelse
  • ... deltager aktivt før, under og efter festivalen
  • … har dokumenterbar træning inden for sikkerhed og kan fremvise kursus- eller uddannelsesbeviser o.l.

Deltagelse før festivalen dækker over møder, arrangementer, uddannelse og træning Deltagelse under festivalen dækker over de vagter du får tildelt, samt driftsmøder, briefing og debriefing. Deltagelse efter festivalen dækker over debriefing og evaluering.

INTERESSERET?
Hvis du synes dette kunne være en spændende opgave for dig som frivillig på Roskilde festivalen 2019 - og er du indstillet på at give op til 100 timer af dig selv alt inklusiv - så send os en ansøgning på frivillig.safety@roskilde-festival.dk. I mailen bedes du oplyse: navn, adresse, tlf. og fødselsdag.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte os via samme mail adresse. Vi ser frem til at høre fra dig!