VIL DU VÆRE MEDSKABER PÅ ROSKILDE FESTIVALS MEST ALSIDIGE KOMMUNIKATIONSTEAM?

Alderskrav: du skal være fyldt 18 år for at komme i betragtning til rollenRoskilde Festival søger Medskabere til at hjælpe med afvikling af Roskilde Festivals infocenter under festivalen!

Alderskrav: du skal være fyldt 18 år for at komme i betragtning til rollen
Sprogkrav: du skal kunne tale dansk og have flair for engelsk - både i skrift og i tale

Hvad er infocenteret på Roskilde Festival?

På infocenteret bestrides en lang række kommunikative opgaver under afviklingen af festivalen. Indsatsen er administreret og drevet af frivillige og fungerer under Team Presse og Kommunikation i divisionen Kultur og Kommunikation. Infocenteret fungerer som centralt informationsorgan og opgaverne omfatter blandt andet:

  • call-center for interne og eksterne
  • besvarelse af mails
  • besvarelse af henvendelser på sociale medier
  • koordinering samt delvis eksekvering af kommunikative indsatser i tilfælde af uforudsete hændelser på festivalen

Hvem er frivillige på infocenteret på Roskilde Festival og hvornår?

Fra onsdagen før warm-up dagene, til dagen efter festen slutter, sikrer infocenterets 34 superseje frivillige, at alle relevante personer og instanser, er opdateret i nødvendigt omfang døgnet rundt, under afvikling af festivalen. Som personer beskrives vi som værende:

  • smilende og imødekommende – også selvom kasketten trykker lidt ekstra dagen derpå
  • løsningsorienterede og hjælpsomme – ligegyldigt om det er en kunstner der ikke kan finde parkering, eller en mor til en gæst, som er bekymret for sin søn
  • lyttende, anerkendende og handlingsparate – uanset om der skal sendes en slamsuger til Dream City, eller beredskabskontoret skal adviseres om et væltet hegn

Hvem er du? Hvad kan du? Hvorfor skal du søge?

Som person er du klar til at tage fat, også selvom du ikke er 100% sikker på, om du tager fat det helt rigtige sted. Du er drevet af et brændende ønske om at få en opgave og løse den bedst muligt inden for dine givne rammer. Vi forestiller os at:

  • du har erfaring med frivilligt engagement, meget gerne på Roskilde Festival
  • du har mulighed for at tiltræde i planlægningens sidste fase og afviklingen af Infocenteret på Roskilde Festival (100+ timer fordelt mellem forberedelsen og tre længere vagter under festivalen)
  • du elsker at tage ansvar og er ikke bange for at hjælpe folk i den rigtige retning

Vi mener, at du skal søge fordi, at

  • du gerne vil have muligheden for at kende Danmarks fjerdestørste ’by’ indgående og hele tiden blive udfordret på din viden
  • dine venner beskriver dig som den mest smilende, imødekommende, løsningsorienterede, lyttende anerkendende og handlingsparate person, som er klar til at tage ansvar

Interesseret?

Selvfølgelig er du interesseret, så send omgående din ansøgning til rasmus.hougaard@roskilde-festival.dk. Har du spørgsmål til indsatsen, er du ligeledes velkommen til skrive.

Stillingen ønskes besat ultimo maj 2018.