onsdag 10.03.10 Skarpe indie-navne til RoskildeI dag bringer vi rare tidender til elskere af alternativ rock og pop. Roskilde Festival har tre amerikanske pragtnavne inden for genren klar. BEACH HOUSE får et uforglemmeligt år i 2010 – og det er ikke kun, fordi de skal spille deres første koncert på Roskilde Festival. Duoens tredje plade Teen Dream står til at blive et af årets mest hyldede pragtværker. Beach Houses statelige drømme-pop er fuld af fortættet, knugende atmosfære, og Victoria Legrand er en af tidens største stemmer med sin malmfulde, sørgmodige røst. DIRTY PROJECTORS hører til i samme skævindrammede hall of fame som Byrne, Bowie og Eno. Bandleder Dave Longstreth og hans øvrige kumpaner udgav i 2009 det vindskæve mesterværk Bitte Orca, en blanding af Afrikas tonesprog, amerikansk indie og R&B. Som liveband er Dirty Projectors ligeledes i en klasse for sig, hvilket vi glæder os til at lade dem demonstrere på Roskilde Festival. HEALTH hører til i den eksperimenterende og støjende ende af indie-spektret – samme sted hvor man møder tidligere Roskilde-bands som eksempelvis No Age og Black Dice. Med deres nihilistiske støjpunk tilbyder Los Angeles-bandet en vidunderlig omgang øremassage for alle med en tilpas depraveret musiksmag. Engelske toner på vej | ![]() Beach House leverer overdådig drømme-pop til sommerens Roskilde Festival - foto: Jason Nocito |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.










Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil