Det koncert kan vi leve på længeAf Torben Thorsø ”Vi har glædet os rigtig meget, så vi håber, at I vil danse lidt med os på denne vidunderlige mandag,” lød det veloplagt, da Opgang F bød indenfor til fællesfest i opgangen under deres show i de varme warm up-dage. Efter koncerten var det tre glade fyre, som Roskilde Festival fik en snak med bagved den scene, hvor de netop havde været de gavmilde værter ved en fest, de har ventet længe på at kunne holde. ”Før koncerten kiggede vi bare på hinanden og sagde: Så er det nu drenge, at drengedrømmen skal leves ud,” fortæller sangeren Morten Hoeg, der er mærket af en slem forkølelse, som endnu ikke har sluppet sit tag i hans rustne stemmebånd. ”Men jeg skulle bare være klar, så den har stået på grønsagskur hele weekenden – og det gode ved det er så, at det har givet mig en god rock'n'roll-stemme,” fortsætter han med et grin. De unge fyre i Opgang F har glædet sig som små børn til at spille for Roskilde-publikummet. ”Vi har egentlig ikke været nervøse, men vi har haft masser af sommerfugle i maven og været fulde af forventninger – lidt ligesom da man var lille og skulle i Tivoli for at prøve den store rutchebane,” siger Klaus Bang. Efter koncerten har de musikalske beboere i Opgang F ingen planer om at finde tilbage til lejligheden, men skal derimod selv ud og tage del i stemningen på pladsen foran Pavillon-scenen, hvor den vidunderlige nat skal nydes til fulde. ”Lad mig sige det sådan, at vi har chauffør på, når vi engang skal hjem,” siger Daniel Ditlev. | ![]() Foto: Christian Hjort |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil