Lister

Af Torben Thorsø

Man kan ikke sige Cody uden også at sige Kaspar Kaae. Men det er langt fra hele historien om bandet, der er vokset fra at være én mand med en guitar til at være syv musikere, der på hver sin måde er med til at forme musikken.

”Det har hele tiden været mit projekt, og nu er vi bare blevet flere om det,” siger Kasper Kaae og fortæller, hvordan det hele tog fart for fire år siden, da han skulle have et band med på scenen til en lokal festival i København.

”Jeg kender gudskelov så mange dejlige mennesker, der spiller fantastisk på deres instrumenter, og det har gjort meget for dynamikken og udviklingen af musikken, at vi efterhånden har fået en fast kerne i bandet. Nu fungerer det faktisk bedre end nogensinde”, siger Kaspar Kaae og bliver bakket op af violinisten Frederik Thybo, der har været med lige siden bandets spæde start, mens der har været udskiftninger på mange andre poster.

”Det giver også en god inspiration, når vi alle sammen kan komme med noget til musikken fra forskellige vinkler”, siger han og fortæller, at bandets medlemmer har så forskellige ting som jazz og støjrock med i bagagen.

Meget plads i musikken

”Derudover er der så meget plads i musikken, at man kan få lov til mange ting. Man kan få lov til at lave de helt spinkle ting eller brage igennem. Det er en slags anakronisme, hvor vi blander traditionelle ting med det mere moderne,” supplerer Line Felding, der blandt andet spiller cello i bandet.

”Det er blevet sådan lidt et kollektiv, hvor vi bruger hinandens forskelligheder og har den gode melodi som fællesnævner – og så længe sangene er der, så fungerer det jo”, siger Kaspar Kaae.

Tillid til hinanden

Musikerne i Cody kender efterhånden hinanden så godt, at de lige præcis ved, hvad de andre kommer med – og det giver plads og tillid til at prøve noget nyt på scenen.

”Man kan tage musikken nogle andre steder hen, hvor man måske ikke har været før. Vi øver desværre lidt for sjældent, og der er aldrig noget, der er planlagt på forhånd. Men det er også meget fedt, for vi spiller stort set aldrig den samme koncert,” siger Kaspar Kaae og fortæller, at når bandet skal spille på Roskilde Festival vil de dog prøve at tøjle kreativiteten lidt for at lave en mere traditionel koncert, hvor de for en gangs skyld vil have en ”rigtig sætliste”.

”Vi har altid bare ”kaldt” sangene fra scenen, men nu får vi se, hvordan publikum tager imod det,” lyder det fra musikerne, der dog lover, at der stadig vil være spræl og uforudsete elementer i musikken.

”Vi har fundet den styrke, der ligger i, at man kender hinandens musikalitet, og det har gjort, at vi er blevet bedre til at lytte og holde sig tilbage, så andre kan få lov,” siger Line Felding.

Sammenspil er sjovere

Kapelmester Kaae peger også på en anden væsentlig ting ved at være flere om musikken:

”Det er sjovere at spille sammen med nogle mennesker, for dynamikken er bedre. Sangene skal selvfølgelig kunne holde, selvom jeg spiller dem alene. Men den spænding, der kan være på en scene, når mange mennesker spiller musik sammen, synes jeg er fantastisk," siger han og peger på en singer-songwriter som Bob Dylan, der også spiller med et band.

Ikke rigtig country

Cody er ofte blevet placerer i kassen med countrymusik, men det er en fejl, mener de.

”Jeg synes godt nok, at det er helt misforstået, at vi skulle være sådan et countryband,” siger Kaspar Kaae lidt træt i stemmen og fortsætter:

”Lidt er der selvfølgelig om det, men jeg vil mere sige, at vi bare trækker på en lyd fra den amerikanske tradition. Vi har da spillet nogle koncerter, hvor det har været meget countryagtigt, men jeg synes, at vi er meget mere ”mol” end et traditionelt countryband. Vi har en meget mere nordisk og vinterkold lyd, og jeg tænker sgu mere på Skandinavien, når jeg hører vores musik. Men jeg har vist selv engang kaldt det for alternativ country – med stort A – så det er måske derfor,” griner han til sidst.