Lister

Af Signe Therkildsen

Når Yeah Yeah Yeahs kommer til Roskilde til sommer, er der lagt i ovnen til en helt ny og dansabel lyd.

Bandet blev oprindelig kendt for deres garageklingende punk-rock i kølvandet på navne som The White Stripes og The Strokes. Første album Fever To Tell slog tonen hidsigt an, og frontfigur Karen O stjal utallige magasinforsider og -spalter.

Ud over sine looks fik hun hurtigt et ry for at være barnlig og legesyg som Pippi Langstrømpe, mystisk og uforudsigelig som Björk og intimiderende og rock'n'roll som Courtney Love.

Til koncerterne er Karen O iført farvestrålende kostumer og det er ikke usædvanligt, at hun ruller rundt på gulvet i takt med energiudladningerne.

Fornyelse er en dyd

Men på nyeste album, It's Blitz!, vejrer trioen morgenluft. De tre venner har fundet en helt ny lyd, hvor man endda stille kan hviske ordene ”pop” og "disko" i beskrivelsen af musikstilen.

Guitarist Nick Zinner har således mindre at lave end på nogen af bandets foregående plader.

”Jeg blev skubbet i den retning”, siger Zinner til NME.

Det var ikke bare det øvrige band, men også den anerkendte producer Dave Sitek, som ønskede at trække art-rocken i en mere dansevenlig retning. Så selvom ideen altså ikke kom fra guitaristen, så skete overgangen til den nye, mere guitarløse lyd ikke under store protester:

”Jeg var åben for at prøve noget nyt,” fortæller han det engelske musikmagasin.

Og den nye orientering kan høres. Blondie og New Order har overtaget Iggy Pop, når man skal lave opgørelse over inspirationskilderne. Første single fra It’s Blitz! hedder "Zero" og er et ægte dance floor-anthem, som allerede bliver spillet heftigt i radioen.

Lyden indeholder en helt ny rummelighed og atmosfære, som er usædvanlig for bandet. På albummet kan endda opleves instrumenter som cello og trompet, ligesom trioen for første gang har gjort brug af en hel del synthesizer.

Årets Roskilde-koncert med Yeah Yeah Yeahs kan altså snildt sætte større krav til danseskoene, end det var tilfældet under deres første besøg i 2002.