onsdag 27.01.10

Nye navne til Roskilde 2010

Afenginn, Blackie and The Rodeo Kings og The Rumour Said Fire føjes til festivalplakaten.

Dagens musikpakke byder på navne fra Canada og Danmark, og her er noget for mange slags smagsløg.

AFENGINN (DK) kalder deres egen musik ’bastard-etno’ og kan måske ende med at indtage en plads ved siden af Kaizers Orchestra og Gogol Bordello. Bandleder Kim Nyberg og hans følge af forrygende musikere blander klezmer med dansk spillemandsmusik i deres egen boblende heksegryde.

BLACKIE AND THE RODEO KINGS (CAN) er en såkaldt supergruppe, idet den består af tre i Canada særdeles anerkendte solokunstnere og efterspurgte session-musikere. Det er dog i denne konstellation, at trioen definitivt får mulighed for at udleve deres kærlighed til roots-rock, country, blues og folk.

THE RUMOUR SAID FIRE (DK) er Danmarks nye rockhåb. De smyger sig imponerende op ad lyden hos Simon & Garfunkel, The Beach Boys og Fleet Foxes og henter i denne tid priser og anerkendelser hjem, selvom det københavnske band endnu kun har udgivet en enkelt, yderst lovende ep.

Mere på vej på på mandag
Det er stadig kun januar måned, og alligevel offentliggør vi store og små navne som aldrig før. På mandag kommer der igen nyt, og du kan hjælpe til. Besøg vores Facebook-side, så kan du hjælpe med at offentliggøre.

SE BANDLISTEN

The Rumour Said Fire mestrer smækre vokalharmoniseringer og nostalgisk folk-pop.
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.