
Climate Community
Tæt på det grønne campingområde Green Bootcamp lå aktivitetsområdet Climate Community, der bød på en masse fede installationer og miljøvenlige aktiviteter.
Området fokuserede i 2010 særligt på affaldshåndtering, og man kunne møde en lang række klimaeksperter og – aktører, der på en sjov, udfordrende og informativ måde gav bud på, hvordan man lever CO2-neutralt.
Derudover kunne man f.eks. oplade sin mobil på kondicykel, vaske tøj i 30 graders varmt vand, få et varmt CO2-neutralt bad, slappe af i genbrugsmøbler i skæret af LED-belysning og blive serviceret med strøm, der blev leveret fra Climate Communitys egen generator på solpaneler og vindmøller.
Climate Community lå på Camping East ved Agora P.
