Når du køber en festivalbillet eller er frivillig på festivalen, er du med til at forbedre livskvaliteten for mange mennesker verden over. Tusind tak for det!
Siden 1971 har Roskilde Festival genereret ca. 409 millioner kr. til Læger Uden Grænser, Amnesty, Red Barnet, Danmarksindsamlingen og mange andre organisationer. På Roskilde Festival 2018 skabte vi et overskud på 19,2 millioner kr.
Vil du se, hvordan vi donerede overskuddet fra sidste års Roskilde Festival? Læs mere her eller dyk ned i vores årsskrift (PDF).
Foreningen Roskilde Festival står bag begivenheden Roskilde Festival. Foreningen får stort set alle midler fra den årlige festival.
Foreningen Roskilde Festival modtager ikke ansøgninger om donationer. Vi identificerer projekter og initiativer, som vi gerne vil støtte for at sikre synergi mellem festivalens kerneværdiger, fokusområder og donationer.