Andelen af ​​kvindelige musikere og kunstnere inden for livemusik er blevet diskuteret meget de seneste år, også i forbindelse med Roskilde Festival. Argumentet er, at der er færre kvinder end mænd blandt de 175 optrædende kunstnere. Her fremlægger vi vores syn på kønsbalancen i musikindustrien, og hvordan vi som festival stræber efter at ændre det faktum, at færre kvinder vælger en musikalsk karriere.

Hvad er Roskilde Festivals holdning til den nuværende kønsfordeling i musikbranchen?


Vi vil proaktivt ændre verden, og vi ønsker at give kvinder en bedre chance for at være en del af musikbranchen. Vi føler, at vi har et ansvar for at få indflydelse og ændre tingene til det bedre. Både på og uden for scenen.

Der er ingen tvivl om, at balancen er skæv. Kun 20% af alle optrædende kunstnere i Danmark er kvinder. Selvfølgelig vil vi ændre dette. Hvorfor? Tænk på det på sådan her: Musikbranchen blomstrer og talenter udvikler sig til fulde, når kønsfordelingen afspejler samfundet.

Vi ser os selv som en kulturel platform, hvor rollemodeller (både mandlige og kvindelige) kan inspirere denne ændring.

Så hvorfor udgør kvindelige kunstnere ikke halvdelen af vores program?


Et samlet program på Roskilde Festival afspejler mangfoldighed, kvalitet og morgendagens stjerner. I nogle genrer er kvinder dårligere repræsenteret end i andre (metal og nogle urbane genrer, for eksempel).

Når det drejer sig om kunstnere, er festivaler og andre musiksteder afhængige af udbud og tilgængelighed. De er det sidste punkt i en lang 'fødekæde', der går fra musikskolens tidlige år til valget om at forfølge en musikalsk karriere.

I disse dage ender mange kvinder med at fravælge en karriere inden for musik. Det er grunden til, at vi – ligesom mange andre festivaler – har færre kvindelige kunstnere at vælge imellem, når vi kurerer et program. Det vil vi ændre.

Hvad gør Roskilde Festival for at påvirke og ændre kønsbalancen?


Vi stræber efter at præsentere kvindelige kunstnere, der fungerer som stærke rollemodeller for både kvinder og mænd. Ideelt set kan en koncert på Roskilde Festival være med til at udfordre offentlighedens opfattelse af, at langt færre kvinder end mænd vælger en karriere inden for musik. Musik, kunst og kultur kan være et redskab til forandring.

I 2017 var unge kunstnere som Princess Nokia og Madame Gandhi virkelig spændende indslag, fordi de er eksempler på karismatiske, kunstneriske og personlige profiler, der arbejder inden for den mandsdominerede genre urban. Som rollemodeller tilbød de en alternativ tilgang og inspirerede publikum.

I 2017 var Jenny Hval, Solange, bandet Discwoman, Elza Soares og Jah9 alle eksempler på kvindelige kunstnere, der bruger musikkens sprog som et redskab i lighedens navn.

Det er ikke tilfældigt, at de – både individuelt og kollektivt – var en del af programmet på Roskilde Festival 2017. Sammen har de positivt påvirket kønsbalancen både nu og fremadrettet.

Har Roskilde Festivals bookere en strategi i forhold til køn?


Kønsbevidsthed er en del af en større strategi, der fokuserer på mangfoldighed, kunstnerisk kvalitet og udvikling af talent.

Festivalen ønsker både at være nyskabende og relevant for nye bevægelser og tendenser, så festivalgæster kan nyde nye og unikke oplevelser. Festivalen stræber efter at være en platform for nye ideer, som kan støtte og udvikle nye talenter.

På denne måde er kvindelige rollemodeller en del af en større strategi, der skal sikre mangfoldighed, kunstnerisk kvalitet og talentvækst.


Arbejder Roskilde Festival med kvoter?


Vi bruger ikke kvoter eller kvantitative mål, som f.eks. at have x antal eller en vis procentdel af kvinder på scenen i år Y. Vi tror ikke på, at kvoter kan ændre den grundlæggende kønsbalance i musik. I stedet bestræber vi os på at ændre den offentlige opfattelse af denne ubalance ved at præsentere kvindelige kunstnere, der kan fungere som rollemodeller.

Hvor stor en andel af programmet er kvinder?


Vi beregner ikke procentdelen af ​​kunstnere på baggrund af kønsidentifikation.

Faktisk bruger Roskilde Festival ikke kvoter eller kvantitative foranstaltninger. I stedet stræber festivalens programansvarlige folk og kuratorer efter at ændre kønsbalancen ved at fokusere på rollemodeller (se ovenfor).

Procenter er lette at forholde sig til. De viser dog kun, at der er færre kvinder end mænd, og at der er en ubalance. Dette har været veldokumenteret og debatteret siden 2012.

Men tallene afslører ikke, hvad der ligger bag denne ubalance, og hvordan den kan udfordres og ændres. At fokusere udelukkende på procentsatser bidrager ikke til, at flere piger og kvinder vælger et liv som professionelle musikere.

Vi ønsker at tilskynde til en dialog, der ikke udelukkende er baseret på procentsatser og sammenligninger. I stedet håber vi, at vores handlinger kan være med til at inspirere nye og konstruktive måder at facilitere forandring på.

Kun ved at dele viden, handle og tilbyde konkrete forslag, kan vi skubbe kønsforskydningen i den rigtige retning.

Hvad tænker Roskilde Festival om Keychange-initiativet, hvor flere festivaler har lovet at opnå en 50/50 kønsfordeling inden 2022?


Vi håber, at festivalerne når deres mål, og vi har doneret 10.000 € til PRS Foundations internationale Keychange-initiativ.

Roskilde Festival har valgt ikke at underskrive erklæringen eller på nogen anden måde at sætte et tal eller en procentdel på kønsfordeling.

Vores program rummer flere typer af mangfoldighed (genrer er en af ​​dem), og vi mener, at andre initiativer i stedet for specifikke kønsprocenter er den rigtige vej fremad.

Vi er overbeviste om, at enhver varig ændring og indflydelse skal forekomme langt tidligere i musikindustriens fødekæde. Roskilde Festival har en bedre chance for at påvirke fremtiden ved at levere rollemodeller inden for genrer, hvor kvinder traditionelt set har været underrepræsenteret (metal, rap og elektronisk musik for at nævne nogle få) og ved at donere festivalens overskud til initiativer, der arbejder for at skabe håndgribelige løsninger og konkrete ændringer inden for talentudvikling og oplysning.

Hvilken viden mangler vi?


Vi kender ikke nok til de mekanismer, der forårsager den dokumenterede ubalance – bortset fra at det er eksplicit og mærkbart for publikum på spillesteder og festivaler. Dette problem debatteres ivrigt på sociale medier, musikbranche-seminarer og i medierne.

I et forsøg på at forstå den skæve balance støtter vi i øjeblikket forskning udført af musikbranchens organisation, Dansk Live. Her arbejder man med at dokumentere årsagen til og virkningen af ​​kønsforskydning. Denne viden kan hjælpe musikindustrien, Kulturministeriet, skolesystemet, kønsforskningen og mange andre til at skabe den forandring, der gør det muligt for flere piger og kvinder at være en del af livemusikmiljøet, både i Danmark og internationalt.

Hvad gør Roskilde Festival for at belyse emnet?


Roskilde Festival er et mødested for musik, kunst og holdningsarbejde. I denne unikke udveksling mellem kunstnere, meningsdannere og nysgerrige festivalgæster kan vi udfordre hinandens synspunkter og bryde vaner sammen.

I 2017 fokuserede vi på kulturel ligestilling. Freemuse (en organisation, der kæmper for kvindelige musikeres rettigheder) hjalp os med at stille skarpt på kønsbalancen rundt omkring i verden, og organisationer som MIX CPH, Dansk Kvindesamfund, LGBT Asylum, Lager 9 og mange andre udforskede ligestilling i forhold til køn, rettigheder, seksualitet og meget mere.

Samtidig udforskede vores kunstprojekter emner som kønsidentitet, seksualitet, feminisme og maskulinitet og udfordrede deltagernes forståelse af sig selv og hinanden.

Vi anerkender at vi, som tidligere nævnt, er det sidste led i musikindustriens fødekæde, og derfor arbejder vi aktivt for at sikre, at festivalens økonomiske overskud også går til at støtte lighed og hjælpe fremtidige kunstnere. Et eksempel er Musikstarter, en organisation, der med succes har fremmet ligestilling inden for talentudvikling for 13-18-årige siden 2013. Roskilde Festival har støttet Musikstarter siden 2017.

Derudover bidrager Roskilde Festival til KVINFO’s festival for piger og til talentudvikling på spillesteder, klubber og hos andre organisationer.