En bæredygtig festival

Roskilde Festival-gruppen er en frivilligbåret nonprofitorganisation, der har til formål at gøre en forskel og sætte positivt aftryk på vores omverden. Det handler om at have tillid til, at mennesker træffer ansvarlige valg, og om at vi hver især bidrager til at gøre en forskel og skabe positiv forandring i fællesskabet for fællesskabet.

Festivalens strategiske ambition er at udvikle åbne, legende og socialt engagerede mennesker. Fordi vi tror på, at musik og kunst kan løfte og styrke en sådan forandring.

Og hvordan arbejder vi så med bæredygtighed, og hvordan definerer vi det?


Bæredygtighed på Roskilde Festival handler om at sammentænke og balancere miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter når vi skaber og forandrer Roskilde Festival. Det miljømæssige dækker over vores ressourceforbrug og udledninger, eksempelvis indkøb, vand og el.

Det sociale handler om etiske, sociale og mellemmenneskelige forhold. Det kan være at sikre tryghed, lighed og retfærdighed for mennesker involveret i Roskilde Festivals aktiviteter og i omverdenen.

Det økonomiske handler om at investeringer, stabilitet og balance fx langsigtede investeringer i bæredygtige udviklingsprojekter og skabe årligt overskud, der udloddes som donationer.

Da vi er en stor kulturinstitution og arbejder med kunst og kultur som en katalysator for forandring, er kunstnerisk og kulturel bæredygtighed også en del af vores bæredygtighedsbegreb.

Bæredygtighedsstrategi 2019-2020 (PDF)