Grønne iværksættere gør festivalen til testzone - og de har brug for din hjælp!

Igen i år omdanner Det Cirkulære Laboratorium Roskilde Festival til en testzone for nye grønne idéer.

Over 40 iværksættere er blevet inviteret indenfor på festivalen, hvor de tester deres klimavenlige løsninger på alt fra mad og drikke til byggeri, tøj, computerspil, design og affaldsløsninger.

Du finder størstedelen af iværksætterne i Det Cirkulære Laboratorium på Camping East mellem Dream City og Gaia (ved F57). Her vil du finde et frodigt område mellem en krans af træer, hvor du kan smage nye fermenterede lækkerbiskner, teste fremtidens campinggear, hænge ud i klimavenlige loungemøbler og spille nyudviklede computerspil med bæredygtighed i centrum.

Alle iværksætterne er her for at teste deres løsninger og høre, hvad DU synes om det, så kig forbi og hjælp de unge iværksættere med at skabe den bæredygtige fremtid, de drømmer om.

Du finder Det Cirkulære Laboratoriums hovedområde i vores kort.

Nedenfor kan du møde et udvalg af de 40 iværksættere – og blive klogere på hvad de tilbyder.
Althera Solutions
Althera Solutions udvikler produkter, der gør grøn strømproduktion mere tilgængeligt for dem, der bor i mindre boligforhold. I første omgang arbejder de med en kombination af solceller, vaser. Find deres prototyper ved vindueskarmene, test dem, og kom med din feedback. Måske kan den være med til at åbne helt nye døre (eller vinduer?!)
Anton Wrisberg
Anton Wrisberg undersøger hvordan vi kan forbedre folks affaldssortering. På dette års festival tester han og hans team forskellige måder at måle det affald festivalen genererer. Du støder måske ind i dem, når de sorterer og tæller affald uden for Det Cirkulære Laboratoriums lade.
Avow
Avow vil gerne skabe værdi for queerpersoner ved at skabe bæredygtige, kønsinkluderede produkter og et online safe space, hvor de deler ud af tanker og viden omkring forskellige kønsidentiteter, kroppe og produkter. Kom helt tæt på deres produkter og deltag i tests, eller deltag i deres event om safer spaces og kønsidentiteter onsdag 28. juni klokken 12.00 i Det Cirkulære Laboratorium.
Beanless
Beanless udnytter de gavnlige egenskaber ved restprodukter fra kaffe til at skabe bæredygtige alternativ til velkendte produkter. Deres første produkt er en sirup, og de arbejder på et større sortiment. Gæster på Roskilde Festival kan smage forskellige varianter af de bæredygtige siruper i friskbryggede kaffeshots.
Biomend
Biomends løsning er biobaseret spildevandsrensning til spildevandsbehandlingsanlæg. Besøg dem og få indsigt i, hvordan spildevand faktisk håndteres i dag og i fremtiden. Giv feedback på deres produkter og oplev, hvordan affald kan blive til ressourcer og udnyttet på nye måder i vores samfund.
Collective Disco
Collective Disco skaber en unik mulighed for at synkronisere anlæg på tværs af campingområdet. Musikken styres kollektivt gennem deres webapp! Kig forbi deres stand, lån en modtager og hør mere om deres mission om “publikumsdrevet musik"!
Customiseme
Håndlavede veganske og økologiske sæbebarer er i centrum hos CustomiseMe, der deler ud af deres test-sæbebarer ved brusebadende tæt på Det Cirkulære Laboratorium. Hjælp dem med at teste deres produkt og nyd samtidig nogle fede vibes i badet.
Eclat Rare
Eclat Rare arbejder med at udvikle inklusive, sikre og miljøvenlige hudplejeprodukter til gravide kvinder og folk med mørk hud. Giv røst til dine hudproblemer – enten i dialog eller ved at udfylde deres survey – og så kan de måske tilpasse deres produkter til dine behov. Et besøg ved deres stand kan også give dig nye oplysninger om hudpleje.
Foundxr
FoundXR skaber virtual reality-simulationer, der inspirerer unge til at finde deres egen retning i livet gennem iværksætteri. På festivalen vil testerne gennemgå iværksætteropgaver i virtual reality med fokus på innovation af tøjbranchens ikke-bæredygtige praksisser.
Grounded
Grounded udvikler bæredygtige kaffekopper, der er lavet med 50% kaffegrums. På Det Cirkulære Laboratorium kan du teste deres nye generation af kopper, som indeholder mere kaffegrums og kommer i et nye brugervenligt design. Derudover tester de mulighed for indsamling af kopperne, som efterfølgende doneres som potter til planteskoler.
Hakko
Hakko betyder fermentering på japansk, og netop fermentering er Hakkos middel til at reducere madspild. Hakko bruger fermentering til at udvikle innovative fødevareprodukter og ingredienser baseret på råvarer fra fødevareindustrien, der normalt bliver smidt ud. De kalder det "smagen af overskud". Hakko har udviklet fire innovative smagsgivere, som du kan få lov at smage og give feedback på.
Hvidtskrald
Udforsk æstetisk bæredygtighed sammen med Hvidtskrald, der trækker på modeaffald som deres middel. På Det Cirkulære Laboratorium vil Hvidtskrald afholde daglige udklædningsfester fra søndag den 25. juni til fredag den 30. juni mellem kl. 10.00 og 1.:00, hvor du kan udforske din identitet med 100 procent genbrugstøj. Alle designs vil blive doneret til deltagere efter hver workshop.
Loungers
Hvordan ser dit eget møbelforbrug ud derhjemme? Og hvordan lyder et sofa-abonnement for dig? Del dine erfaringer og tanker med Loungers, der på Det Cirkulære Laboratorium tester deres produkt, service og cirkulære forretningsmodel af på dig!
Mellow
mellow joint er et fleksibelt forbindelsessystem, der omdanner ubrugte europaller til alsidige byggeklodser, som derefter anvendes til at opføre midlertidige strukturer til events og festivaler. På Roskilde Festival tester mellow designs en udendørs installation, der udelukkende er lavet af genanvendte europaller, som ikke vil blive beskadiget under byggeprocessen og vil blive brugt efter festivalen baseret på principperne for cirkulær økonomi.
Mewalii
Som det er nu, størstedelen af hygiejnebind af bomuld og/eller plastik. Mewalii udvikler et bind i hamp og biofolie til gavn for klimaet og miljøet. Afprøv deres bind på festivalen og giv feedback på bindet og dets emballage, og så kan du hjælpe Mewalii med at tage de næste skridt.
Monto
Montos platform gør det nemt at leje og udleje grej, gear og gadgets. Hjælp Monto med at blive endnu klogere på, hvordan, hvorfor og hvad folk lejer og udlejer. Monto vil gerne forstå dine præferencer og behov for at kunne tilbyde den bedst mulige udlejningsoplevelse. Del dine erfaringer og ideer, så vi sammen kan skabe en mere bæredygtig fremtid.
Noordan
NOORDAN er et dansk skobrand, der er stiftet med en vision om at skabe bæredygtig forandring i modeindustrien. De tilbyder skræddersyet fodtøj produceret on-demand ved at kombinere nyere teknologi med klassisk håndværk. En NOORDAN-sko er konstrueret af en 3D-printet sål lavet efter målene på kundens fødder, mens overdelen er lavet med klassisk skomagerhåndværk. Du kan møde dem på Roskilde Festival, hvor du selv kan udforske og afprøve det innovative fodtøj!
Nordic Grow
NordicGrow styrker alle på deres rejse mod selv-bæredygtighed ved at gøre hvert haveprojekt til en succesfuld oplevelse. Besøg deres stand for at se deres sensor og app, og opdag dine indre grønne fingre.
Niall Keville
Objectext er et alfabet af genanvendte objekter lavet af genbrugsmaterialer. Systemet er opbygget af gentagende former, der muliggør hurtig prototyping og omkonfigurering. Har du lyst til selv at lege med prototyper ved hjælp af skalamodeller, restmaterialer og skitser? Så er du inviteret til at designe og lege med på deres workshop kl. 13.30 hver dag fra søndag 25. juni til onsdag 28. juni. Her kan du udfordre dig selv og dine kreative begrænsninger og måske finde en designløsning til dit hjem.
Plastic Projects
Plastic Projects fremstiller æstetiske plader af genanvendt plast (HDPE), der kan bruges som et alsidigt byggemateriale, så alle har mulighed for skabe nye produkter i genanvendt plast. Pladerne måler 1220x810 millimeter, kan laves i mellem 0,5 og 45 millimeter, og de kan bruges til alt fra borde til legepladser.
Træhus
RAMI er et festivaltelt designet med bæredygtighed for øje. Med en struktur af træ er RAMI udviklet til at blive udlejet under festivalen og forbedre campingoplevelsen. Gennem tests og feedback sigter RAMI mod at måle sin effektivitet i forhold til affaldsreduktion, fremme af bæredygtighed og forbedring af festivaloplevelsen. Produktet vil blive testet ved Leave No Trace-campingområdet.
Re Sit Page 001
Re-sit arbejder på at implementere et cirkulært lejesystem af genbrugelige festivalstole, der genbruges event efter event. Fokus ligger på bæredygtighed, kvalitet og komfort. På Det Cirkulære Laboratorium vil Re-sit teste forskellige prototyper af stole, som du kan afprøve og bedømme. Så kig forbi og sæt dit præg på den fremtidige festivalstol.
Sensimate
SensiMate fremmer innovation inden for mad og drikkevarer ved at bringe tidlig produkttestning til hverdagsscenarier, så du kan have indflydelse på, hvad der bliver gjort! Oplev de seneste idéer fra lokale og bæredygtige madstartups ved deres bode
Studio Circolar
studio circOlar producerer souvenirs af genanvendt papiraffald fra turistindustrien og stræber efter en verden, der omfavner cirkularitet og værdsætter vores fælles materielle ressourcer. Deltag i deres papirværksted mandag den 26. juni og lær at skabe dit eget genanvendte papir. Derefter kan du tilpasse dine papirark og samle dine endelige produkter fredag den 30. juni.
Støl
Støl er en bæredygtig festivalstol, der er designet til at blive udlejet på festivaler år efter år. Stolene vil blive testet i forskellige camps på årets festival for at indsamle data og feedback og optimere konceptet. Ved deres stand på Det Cirkulære Laboratorium forventer Støl at netværke med festivalgængere og andre startups, der kan udveksle feedback og hjælp.
Terra Loo
Terra Loo tilbyder dig en unik toiletoplevelse, hvor du ikke blot får lov til at nyde toilettet i ro og fred, men også får mulighed for at bidrage med dine egne ressourcer til festivalen. Terra Loo tester forskellige affaldsmaterialer såsom kaffegrums og papir som blandingsmidler i komposten, hvilket skaber værdifuld jord til festivalen det følgende år i form af grønne områder samt genopbygningen af festivalens jordbund.
Urban Tree
URBAN TREE er et multifunktionelt byrumsmøbel, der både fungerer som et vandreservoir og som en begrønningsløsning til byrummet. Løsningen består af moduler i en ”cementfri” beton med 80% industrielle restprodukter, som stables oven på hinanden og begrønnes med planter. Det smarte ved løsningen er også, at det er en fleksibel, selvvandende løsning, der kan placeres direkte ovenpå eksisterende belægninger.