Den årlige deltagelse på festivalen har haft stor betydning for den lille klub. Det fortæller Niels Kristensen, der er tidligere spiller og formand i klubben, og som nu har ansvaret for den gruppe, der planlægger madboden på Roskilde Festival:
”Det har gjort at der – i hvert fald i den tid jeg har spillet i klubben – aldrig har manglet udstyr. Der har altid været gode bolde, og hvis der har manglet net eller lignende, som kommunen ikke har kunne hjælpe med at skaffe, så har vi selv kunne investere i det.”
I tidens løb er klubbens overskud også gået til at betale transporten til turneringer, løn til trænere, og weekendture. Og det giver en ekstra værdi, at klubbens medlemmer selv er med:
”Det giver en særlig fællesskabsfølelse, at man er flere om at tjene de penge, som gør det muligt at have det rigtig godt i klubben”.
RF50 blev et rekordår for den lokale volleyballklub, der havde en stigning i omsætningen på ca. 25% i forhold til 2019. Og det er gode nyheder for klubbens medlemmer:
”Det hele går ind i klubbens drift. Vi gjorde det rigtig godt i 2023, så vi kigger også på, om vi kan arrangere eller gøre noget ekstra, som gør det endnu federe at være volleyballspiller i klubben.”